MSO professorat i radikal bæredygtig arkitektur

Arkitektskolen Aarhus opslår et MSO professorat i Radikal bæredygtig arkitektur.

Virksomhed:

Arkitektskolen Aarhus

Arbejdssted:

Aarhus

Ansøgningsfrist:

13.01.2020

Arkitektskolen Aarhus ønsker at styrke bæredygtighed i arkitekturen. Vi søger en profil med stærke kompetencer inden for arkitektur og bæredygtighed og relevant erfaring inden for forskning, undervisning, praksis og/eller kunstnerisk udviklings-virksomhed. Vi lægger vægt på viden om og erfaring med bæredygtig arkitektur som en konkret bygget praksis i en nordisk kontekst. Vi forventer, at du brænder for de aktuelle udfordringer og muligheder, som bæredygtighed rejser for arkitekturen, og at du har en holistisk forståelse for, hvordan teknologiske, ressourcemæssige, sociale og rumlige parametre kan styrke arkitektonisk bæredygtighed.

MSO professoratet er en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 5 år. MSO professoratet skal udfolde, hvad ’det radikale’ inden for bæredygtighed i relation til en nordisk kontekst er netop nu. MSO professoren skal stå i spidsen for videreudvikling af området i samarbejde med forskningslaboratoriets og undervisningsprogrammets medarbejdere. Stillingen skal bidrage til at udfordre og udfolde aktuelle problemstil-linger inden for feltet bæredygtighed i forskning og undervisning og formidle viden om fagområdet til fagpersoner såvel som til en bredere offentlighed. MSO professo-ratet skal også være med til at videreudvikle arkitektuddannelsen inden for området og sikre de begrebslige, metodiske og praktiske færdigheder, der er forudsætningen for at Arkitektskolen Aarhus også i fremtiden kan uddanne dygtige helhedstænken-de arkitekter.

For at løfte disse ambitioner søger Arkitektskolen Aarhus en MSO professor med klare visioner for udviklingen af fagområdet bæredygtig arkitektur. Vi forventer, at ansøger har en høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau, udøvelse af kunstnerisk udviklingsvirksomhed på højeste internationale niveau eller en arkitektfaglig eller beslægtet karriere på højt internationalt niveau. Vi søger en person med et stort engagement i undervisning og formidling, som har lyst til at bidrage til Arkitektskolens faglige udviklingsmål. Der lægges særligt vægt på lysten og evnen til at bidrage til teamwork med tværgående samarbejder med kollegaer og eksterne parter inden for såvel undervisning som forskning. Arkitektskolen inviterer til nyskabende og innovative forsknings- og udviklingsprojekter inden for fagområ-det og efterlyser udvikling af undervisnings- og forskningsformater, der kan støtte og videreudvikle vores ambitioner om at gøre bæredygtighed til en central og selv-følgelig del af arkitektuddannelsen.

Stillingen ønskes besat fra senest den 1. august 2020. Aflønning sker efter AC-fællesoverenskomsten.

MSO professoratets tilknytning
MSO professoratet vil blive tilknyttet forskningslaboratorium 3, Radikal Bæredygtig Arkitektur og det relaterede undervisningsprogram af samme navn.
På forskningslaboratoriet er der et stort fokus på de aktuelle globale og lokale sam-fundsudfordringer, og på en holistisk tilgang til bæredygtig arkitektur. Der fokuseres på forholdet imellem aktuelle samfunds- og miljøudfordringer i forbindelse med udformning af bæredygtig arkitektur og de kompetencer, tankegange og metoder, der skal adressere disse udfordringer. Eksempelvis arbejder en gruppe forskere med forskellige nordiske case-studier. Her undersøges det om eksemplariske bæ-redygtige tilgange fra de nordiske lande kan blive til brugbare arkitektoniske rolle-modeller for en nutidig arkitekturpraksis, eller hvordan udviklingen af ikke-traditionelle designprocesser og metoder kan forbedre en fremadrettet bæredygtig tilgang til arkitekturen. Et andet aktuelt eksempel er et projekt der undersøger arki-tekturens rolle i sammenhæng med en stadig voksende sikkerhedsinfrastruktur og dens indvirkning på en bæredygtig samfundsudvikling.

Stillingens undervisningsdel vil blive knyttet dels til undervisningsprogrammet Radi-kal Bæredygtig Arkitektur, dels til undervisningsaktiviteter på tværs af skolen på alle niveauer fra bachelor- og kandidatuddannelse til efter- og forskeruddannelse.

Krav til ansøgere og ansøgning
Arkitektskolen søger en MSO professor med internationalt anerkendt forskning, udviklings- eller praksisarbejde inden for det opslåede område, med relevant undervisningserfaring, gode pædagogiske evner, gode samarbejdsevner, et stærkt internationalt netværk og gerne erfaring med indsatsområdet i en byggende praksis. Ansøgningen skal redegøre for ansøgerens interesser inden for forskning og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed og visioner for udviklingen af fagområdet, for ansøgerens tanker om tilrettelæggelsen af undervisning samt for samarbejder med fagets praksis.

Du ansøger ved at udfylde ansøgningsformularen via linket nedenfor. I formularen skal du uploade en ansøgning, hvor du redegør for forsknings- og undervisningsinteresser i relation til opslagets emneområde. Den samlede ansøgning må ikke overstige 6 A4-sider.

Navn, adresse, e-mail og stillingskategori skal fremgå af første side af ansøgningen.

Herudover skal du uploade:
• Kopi af bevis for beståede eksaminer på kandidat- og evt. ph.d.-niveau
• CV
• Portfolio med udvalgte eksempler på din professionelle, kunstneriske, akademi-ske og/eller undervisningsbaserede praksis (Max 20 MB)
• Publikationsliste

Deadline
Ansøgningen skal fremsendes digitalt i pdf-format, så den er arkitektskolen i hænde senest den 13. januar 2020 kl. 12.00.

Yderligere Information
Spørgsmål om stillingen kan rettes til lektor Thomas R. Hilberth på +45 8936 0308 / th@aarch.dk eller forskningschef Thomas Bo Jensen på +45 8936 0300 / tbj@aarch.dk

Cookies

På arkitektforeningen.dk bruger vi cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på arkitektforeningen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere