Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/job/projektleder-til-atp-ejendomme/
Vil du være med til at sætte dit præg på ATP Ejendommes fantastiske ejendomsportefølje. Ovenikøbet sammen med et kompetent og engageret hold af kolleger? Så er du måske den erfarne projektleder vi står og mangler.
Du bliver tilknyttet vores kontor i indre København, men størstedelen af din hverdag vil foregå på ejendommene, hvor du vil føre tilsyn og koordinere.
I dit nye team vil du møde ambitiøse og professionelle kolleger, der alle supplerer hinanden med forskellige fagligheder og kompetencer. Vores hverdag er drevet af udvikling og samarbejde kombineret med en stor lyst til at gøre en forskel såvel fagligt som socialt.
Vi har et stort fokus på bæredygtighed. Faktisk i alt hvad vi gør. Hos ATP Ejendomme sætter vi nemlig implementering af vores bæredygtighedsstrategi i alle projektets faser højt – det gælder såvel nybyggerier som renoveringsprojekter. Som byggeleder skal du kunne se dig selv i denne dagsorden og være med til løbende at udvikle og styrke vores bæredygtighedsmål.
Vi forestiller os, at du har en baggrund som bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt, måske suppleret med en håndværksmæssig uddannelse og minimum fem års erfaring fra en lignende stilling. Din fornemmelse for købmandskab er god, og du sætter en ære i at opnå det optimale resultat inden for pris, tid og kvalitet. Vi lægger vægt på din evne til at opbygge og vedligeholde gode relationer til vores samarbejdspartnere, kunder og dine mange kolleger internt. Derfor skal du have fokus på det løsningsorienterede og gode samarbejde.
Som person er du empatisk og indlevende, og du formår at bevare det gode humør, også når der af og til er mange bolde i luften. Du går struktureret til opgaverne og betragter det som en selvfølge at tage ansvar for dine leverancer og dit team. Desuden har du kendskab til rollen som budgetansvarlig og er bekendt med både AB18, ABT18 og ABR8.
Du bliver en del af en velkonsolideret organisation med en imponerende ejendomsportefølje, der omfatter både ældre, æstetiske ejendomme, topmoderne nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter. Vores omgangstone er uformel, og du vil opleve en stor grad af åbenhed, integritet og sammenhold, der alle er en del af vores værdisæt.
Du kommer til at arbejde sammen med et hold af mere end 120 specialister indenfor investering, byggeri og service. Som organisation arbejder vi målrettet på hele tiden at udvikle os selv og hinanden, og derfor bruger vi feedback som værktøj til at fremme læring, performance og trivsel på tværs.
Så send en ansøgning
Vi søger løbende kandidater, så hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så send din ansøgning til os. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Dennis Heegaard Andersen på 24 65 52 15.
Afdelingschef Dennis Heegaard Andersen
på tlf.: 24 65 52 15