Bygherrerådgiverrolle i ejendoms- og forsikringsbranchen

Vi leder efter dig, der brænder for at være en del af en spændende vækstrejse og som kunne tænke sig en bygherrerådgiverrolle i ejendoms- og forsikringsbranchen. Dig, der sætter en ære i at levere kvalitet og være tæt på kunderne. Dig, der lægger et stort engagement i at optimere og gennemføre byggeprojekter. Og dig, der har lyst til at være en del af et spændende og positivt arbejdsmiljø, hvor du selv tilrettelægger din hverdag.

Virksomhed:

Sedgwick

Arbejdssted:

Lautrupvang 8, 2750 Ballerup

Ansøgningsfrist:

12/08/2024

Sedgwick_logo

Sedgwick Danmarks bygherrerådgivning har stolte rødder helt tilbage til Leif Hansen Rådgivende ingeniører, hvor det hele startede. Det seneste år har vi været igennem en spændende transformation, hvor vi har fundet vores fremtidige fokus. Denne rejse er kun lige startet, og den vil du blive en del af. Vi skal bevæge os ind på nye markeder og tilbyde nye leverancer. Derfor har vi brug for en kompetent og stærk bygherrerådgiver, der ønsker at være med til at præge organisationen og vores tilbud til kunderne.

Din rolle

Vi forventer at du er uddannet ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør og har lyst til at arbejde med klassiske byggeprojekter inden for såvel boliger som institutioner og erhverv.

I tæt samarbejde med vores afdelingsleder, får du ansvaret for at planlægge, gennemføre og styre projekter inden for de tekniske, økonomiske og tidsmæssige rammer.

Du er vant til selv at lave opsøgende salgsarbejde og du har allerede et godt kundegrundlag som du kan arbejde videre med.

Du bliver en del af vores projekt- og bygherrerådgivningsafdeling, men samtidig bliver en del af et større hold i Sedgwick Danmark hvor du har mere end 160 kollegaer at sparre med i Danmark inden for bl.a. byggeri, teknik og miljø. Desuden får du mere end 100 kolleger i Norge, Finland og Sverige.

Som bygherrerådgiver vil din hverdag ofte indeholde:

  • Idéoplæg og byggeprogram
  • Udbudsrådgivning ifbm. ny- og ombygningsprojekter
  • Bygherrerådgivning ved byggeri i fag-, hoved- eller totalentreprise
  • Bæredygtighed
  • Teknisk Due Diligence
  • Udvikling samt optimering af kundernes ejendomme
  • Tilstandsvurdering og DV-plan/-budget
  • Projektgranskning
  • Projektmonitorering og bygherretilsyn
  • Overdragelsesforretning
  • Rådgivning af regionale og kommunale institutioner samt nogle af ejendomsmarkedets største investeringskunder
  • Økonomi i form af forskelligartede budgetter og beregninger, samt værdiansættelser af mange typer ejendomme

Du skal sætte kunden i centrum

Hos Sedgwick Danmarks Bygherrerådgivning er vi kendetegnet ved at være værdiskabende. Det er derfor en forudsætning for succes i jobbet, at du forstår kundens behov og sætter organisationens forskellige kompetencer i spil i forhold til opgaven.

Som person er du visionær og kreativ – og trives i den koordinerende rolle. Du er udadvendt og kan kommunikere med alle lag i en organisation. Din tilgang til opgaven er struktureret og helhedsorienteret. Du inddrager andres synspunkter uden at miste evnen til at eksekvere, når det er nødvendigt, og du motiveres af at se projekter komme i mål.

Vi forventer at du:

  • har en relevant arkitekt-, ingeniør- eller bygningskonstruktøruddannelse og sidder i en tilsvarende rolle i dag
  • formår at sælge dig selv og dine kollegers ydelser til relevante kunder, og at du tænker i at levere mersalg i egne opgaver
  • er selvstændig og ansvarsbevidst og tager ejerskab på opgaverne
  • er flydende i dansk, både i skrift og tale – og kan kommunikere godt på engelsk

Er du på nuværende tidspunkt selvstændig konsulent eller lignende, er det en fordel men ikke et krav

Du bliver en del af en spændende nordisk organisation i vækst

Du tilbydes et spændende og selvstændigt job, i en afdeling med en stærk social kultur, dygtige og videnstunge kollegaer, der vægter fællesskab og sparring.

Hos Sedgwick Danmarks Bygherrerådgivning kommer du dagligt til at arbejde tæt sammen med beslutningstagere og får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver. Du bliver en del af et dynamisk hus med et højt fagligt niveau og socialt inspirerende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Hvem er Sedgwick Danmark?

Sedgwick Danmarks Bygherrerådgivning er en afdeling i Sedgwick Danmark, som er forsikringsbranchens største full-service leverandør af ydelser indenfor rådgivning samt taksering, risikovurdering og skadebehandling. Med specialistkompetencer i genopbygning og renovering efter forsikringsskader, er der en naturlig synergi mellem vores bygherrerådgivningsydelser og de forsikringsrelaterede ydelser, som tilbydes ikke kun i Danmark, men også i Norden og i hele verden gennem Sedgwicks netværk, med mere end 30.000 medarbejdere.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 12. august 2024 via nedenstående knap ”Ansøg”. Vi indkalder til samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har den rigtige kandidat.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Head of Building Advice Johnny Holt på 2226 0375 eller jho@slhdk.dk.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +