Undervisningsassistenter

Arkitektskolen Aarhus søger et antal undervisningsassistenter med tilknytning til skolens bachelor- og kandidatuddannelse.

Virksomhed:

Arkitektskolen Aarhus

Arbejdssted:

Aarhus

Ansøgningsfrist:

17/02/2020 12:00

Arkitektskolen Aarhus søger et antal undervisningsassistenter med tilknytning til skolens bachelor- og kandidatuddannelse.

Stillingerne er treårige og skal være med til at sikre de studerende grundlæggende begrebslige, arkitektfaglige og metodiske færdigheder, der er forudsætningen for at Arkitektskolen Aarhus også i fremtiden kan uddanne stærke kandidater på skolens tre studieprogrammer.

Stillingen

Stillingen som undervisningsassistent er en tre-årig tidsbegrænset undervisnings-stilling på halv tid og indbefatter:

  • Undervisning på bachelor- eller kandidatuddannelsen i samarbejde med uddannelseschef, programkoordinatorer og videnskabelige medarbejdere
  • Udvikling af undervisning, herunder kurser og netværk med relevante in-stitutioner nationalt såvel som internationalt i forhold til stillingens fokus
  • Deltagelse i generelle opgaver til gavn for institutionen som helhed, her-under bedømmelser, optag af nye studerende samt andre udviklingsprojekter på institutionsniveau.

Stillingen kan også omfatte administration eller tværinstitutionelt- og eksternt sam-arbejde i begrænset omfang.

Krav til ansøgere og ansøgning

Arkitektskolen søger undervisningsassistenter med relevant akademisk baggrund, høj faglighed, gode pædagogiske evner samt evner og lyst til samarbejde.

Det forventes at ansøgere har sproglige forudsætninger for at kunne varetage un-dervisning på enten skandinavisk og/eller engelsk og kan formulere sig klart inden for fagområdet på minimum et af de to sprog i både skrift og tale. Det forventes at man som ikke-dansktalende tilegner sig et brugbart dansk inden for stillingens første tre år.

Ansøgningen skal redegøre for ansøgerens visioner for udvikling af undervisning med udgangspunkt i skolens vision ”Engaging through architecture”samt et eller flere af skolens tre indsatsområder; Bosætning, Bæredygtighed og Transformation.

Ansøgere skal derudover kunne dokumentere:

  • Afgang fra en anerkendt arkitektuddannelse
  • Akademisk eller praktisk erfaring med arkitektfaget i form af projekter ba-seret på undersøgende udviklingsprocesser
  • Undervisningserfaring inden for fagområdet
  • Gode formidlings- og samarbejdsevner.

Stillingen ønskes besat fra den 1. august 2020. Aflønning sker efter AC-fællesoverenskomsten.

Du ansøger ved at udfylde ansøgningsformularen via linket. I formularen skal du uploade en ansøgning, hvor du redegør for undervisningsinteresser og erfa-ring i relation til opslaget. Den samlede ansøgning må ikke overstige 3 A4-sider.

Navn, adresse, e-mail og stillingskategori skal fremgå af første side af ansøgningen.

Herudover skal du uploade:

  • Kopi af bevis for beståede eksaminer på kandidatniveau
  • CV
  • Portfolio med udvalgte eksempler på din professionelle, kunstneriske, akademi-ske og/eller undervisningsbaserede praksis (Max 20 MB).

Deadline

Ansøgningen skal fremsendes digitalt i pdf-format, så den er arkitektskolen i hænde senest den 17. februar 2020 kl. 12.00.

Yderligere Information

Spørgsmål om stillingen kan rettes til uddannelseschef Rasmus Grønbæk Hansen på +45 8936 0237 eller rh@aarch.dk.

Cookies

På arkitektforeningen.dk bruger vi cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på arkitektforeningen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +