25 bud på hvordan arkitektur og design skaber ny adfærd og bedre velfærd

Samfundets sammenhængskraft og folkesundhed er tæt forbundet med menneskers adfærd og den fysiske indretning af vores fælles rum. Det Kongelige Akademi viser på en ny stor temaudstilling 25 bud på, hvordan arkitektur og design kan skabe bedre livskvalitet og højne sundheden i vores samfund. Udstillingen varer indtil den 23. marts 2023.

Tidspunkt:

16.09.2022-23.03.2023

Sted:

Det Kongelige Akademi, Meldahls Smedie, Danneskiold-Samsøes Allé 51 1435 København K

Arrangeret af:

Det Kongelige Akademi

SAGA er en legeplads, der er særligt designet, så børn kan gå på opdagelse – og eventyr. Men det er også en legeplads, hvor børn med hjerne- og rygsøjleskader kan genoptræne kognitive funktioner gennem leg og bevægelse i naturlige omgivelser. Projektet SAGA er lavet af en gruppe kandidatstuderende – i dialog med den tidligere patient Saga og personale ved Rigshospitalet, og de foreslår at legepladsen skal ligge ved det fremtidige N-Hus, en del af Glostrup Hospital og Rigshospitalet.

Det er et blandt mange eksempler, der bliver vist på Det Kongelige Akademis nye store temaudstilling ADFÆRD/VELFÆRD, der løber fra den 16. september 2022 – 23 marts 2023.
Alle er velkomne til udstillingsåbningen torsdag den 15. september kl. 16 på Det Kongelige Akademi på Holmen.

Sundhed handler i høj grad om naturvidenskabelige nybrud og vacciner. Men som vi har oplevet under corona-epidemien, så er sundhed og samfundets sammenhængskraft også tæt forbundet med menneskers adfærd og den fysiske indretning af bygningerne og byrummene, vi opholder os i.

Udstillingen præsenterer en række forslag, der kan gøre en stor forskel for os alle og tjene som inspiration i det danske velfærdssamfund og internationalt. Projekterne er ofte lavet sammen med slutbrugerne eller med involverede partnere i det offentlige og private erhverv.

De spænder vidt. Fra redesign af danske møbelklassikere, så ældre bedre kan bruge dem og tyngdetæpper til demente, som kan give ro – til hvordan vi indretter rum, der tager hensyn til mennesker med synsnedsættelser. Flere projekter ser på, hvad har vi lært af corona – og hvad vi kan gøre bedre i fremtiden. Samtidig rækker udstillingen også ud i verden, med bud på, hvordan små lokale hospitaler kan afhjælpe psykisk sygdom i millionbyer, eller bygninger kan forhindre malariasmitte i Afrika og Asien.

Udstillingen varer indtil den 23. marts 2023. Åben alle hverdage mellem 10-18
Sted: Det Kongelige Akademi; Meldahls Smedie; Danneskiold-Samsøes Allé 51; 1435 København K

Udstillingsprojekterne er udvalgt at et panel bestående af:

Direktør for Dansk Design Center Christian Bason,
Medlem af Folketinget (RV) Stinus Lindgreen, Ph.d.,
Lektor Silje Alberthe Kamille Friis,
Ph.d.-stipendiat i folkesundhed Thomas Chevalier Bøjstrup og
Kurator Susanne Jøker Johnsen

Kontakt

Inge Henningsen Pressekonsulent
på tlf.: 41 70 15 33

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +