Årsmøde i Arkitektforeningen København

Arkitektforeningen København inviterer til årsmøde, sommerfest og legatuddeling.

Tidspunkt:

04.09.2020 Kl. 17.00

Sted:

”Tutten” på Mellemfortet, Sejlklubvej 4, 2450 København

Arrangeret af:

Arkitektforeningen København

Arkitektforeningen København inviterer til årsmøde, sommerfest og legatuddeling

Arkitektforeningens lokalledelse i København glæder sig til at åbne dørene igen og byde medlemmerne til årsmøde, sommerfest og legatuddeling.
På grund af COVID-19 har vi i år været nødt til at slå årsmøde og sommerfest sammen. Vi håber på, at det vil bringe et større spænd af arkitekter sammen på tværs af branchen. Vi vil selvfølgelig være opmærksomme på myndighedernes anbefalinger og sørge for god hygiejne og afstand.

Program:

Kl. 17.00
Velkomst v/ Maria Gomez Guillamon, leder af lokalledelsen København
Tale v/ Rikke Rohr, frontperson fra bestyrelsen af Sydhavnens Folkemøde og vinder af Lille Arne 2020.
Kl. 18.00 Årsmøde hvad sker der i din forening?
Mød lokalledelsen, og hør hvad vi har lavet det sidste år, og hvad der er på tapetet for resten af 2020. Bruger du din forening? Har du været til 1E Torsdag, værkbesøg eller til andet i Åbenrå 34? Drømmer du om andre aktiviteter i Arkitektforeningen? Giv din mening til kende og deltag i debatten.
Debat-og ordstyrer: Lokalleder Maria Gomez-Guillamon, Arkitektforeningen København.

Årsmødets officielle program

1. Valg af dirigent
2. Beretning om arbejdet i Repræsentantskabet v/ Johnny Svendborg, formand for Arkitektforeningen
3. Beretning om afdelingens virke v/ Maria Gomez Guillamon, leder af lokalledelsen København
4. Forslag til behandling
5. Valg af studenterrepræsentanter
6. Eventuelt

Kl. 20.00
Kåring af vinderen af årets Bachelor legat

I løbet af aftenen vil vi desuden byde på øl og smørrebrød fra Tuttens køkken. Efter det officielle program er der fri snak og fejring.

Følg med. Bliv inspireret. Deltag!

Hvis der er emner, du synes skal tages op på mødet, har du mulighed for at indsende forslag til dagsordenen inden den 10. august 2020.
Forslag sendes til sekretaer@arkitektforeningen.dk.

Valg

Der er i år valg til 2 studenterrepræsentanter, og alle stud.arch. MAA’er i arkitektforeningen København har mulighed for at stille op. Du kan stille op direkte på årsmødet i din lokalafdeling, men giv os gerne et praj inden på sekretaer@arkitektforeningen.dk, så vi kan fortælle dig mere om indhold, omfang etc.

Tilmelding

Det hele er gratis, men du må gerne tilmelde dig inden 24. august, så vi ved hvor meget mad og drikke, vi skal bestille. Det kan du gøre ved at sende en mail med emnefelt ”Tilmelding Årsmøde 2020” til sekretaer@arkitektforeningen.dk.

Bachelorlegat

Arkitektforeningens Bachelorlegat tildeles stud.arch. MAA’er, der i deres studie har udvist en evne til proces, samarbejde og kreativitet. Vi ønsker i Akademisk Arkitektforening at hædre studerende, som gennem deres arbejde har været med til at styrke det faglige niveau på uddannelsen, og som har været til inspiration for deres medstuderende.

Legatet er på 15.000 kr. og skal anvendes til videreuddannelse eller studierejse.

 

Vi glæder os til at se jer alle igen – med behørig afstand.

De bedste hilsner
Akademisk Arkitektforenings lokalledelse i København

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +