Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/afgangsudstilling-unge-talenter-inspirerer-til-samhoerighed-faellesskab-og-baeredygtighed/
Seks gennemførte og eksperimenterende afgangsprojekter, der spænder fra detaljen og det håndværksmæssige til bygningsskala og helhedsgreb med afsæt i samfundsmæssige udfordringer kan opleves i Arkitektforeningen 1. -30. september.
Ny brandstation på Amager – Philip Dam Lütken, arkitekt MAA
Tidspunkt:
01.09.2022
Sted:
Arkitektforeningen, Åbenrå 34, København K
Arrangeret af:
Arkitektforeningen i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Akademi
Byudvikling, transformation og generationsskifte, sameksistens af natur, mennesker og dyr og klimakrise bliver behandlet og forvandlet til gennemførte forslag.
Arkitektforeningen har igen i år valgt at udstille seks afgangsprojekter. Tre fra Arkitektskolen i Aarhus og tre fra Det Kongelige Akademi. De seks projekter er udvalgt af fire tegnestueindehavere og MAA’er, der alle har været en del af Dreyers Legat for nystartede arkitektvirksomheder. Projekterne er udvalgt med øje for at vise diversiteten i årets to afgangsudstillinger, og fordi de betragtes som særlig vigtige eller interessante løsninger på fremtidens samfundsudfordringer.
Udstillingen er med til at sætte fokus på vækstlaget og dele deres indsigter og erfaringer med kommende afgængere. Samtidig inviterer Arkitektforeningen afgængerne sammen med de fire tegnestueindehavere til en uddybende snak om projekterne og vejen til afgang.
Arrangementerne finder sted i november på Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Akademi.
Udstillingen af de seks projekter kan ses i Arkitektforeningens lokaler, Åbenrå 34, København fra den 1. september og frem til den 30. september.
I Aarhus er de tre afgængere udvalgt af arkitekterne MAA, Thomas Bossel, PAX architects og Simeon Østerlund Bamford fra ReVærk. I København har arkitekterne MAA Aldís Gísladóttir, Studio Heima og Hedvig Skerdingstad fra MiMa Studio stået for udvælgelsen.