Aktive Aldrende Arkitekter i Sydjylland

AAA Sydjylland inviterer til en spændende dag med byvandring, frokost og tegnestuebesøg hos ZENI Arkitekter i Aabenraa.

Kedelhallen, ZENI Arkitekter.

Tidspunkt:

23.09.2021 kl. 11.00 - 15.30

Sted:

Mødested: Storetorv, Aabenraa.

Arrangeret af:

AAA Sydjylland med tilskud fra Arktektforeningen

Vi starter med at høre om de mange planer for midtbyen og se på alle de projekter og byrum, der er lavet gennem de seneste år. Aabenraa har også mange gamle huse, hvor der er lavet en stor bevaringsindsats.

Bo Riis Dun, Plan & Udviklingschef i Aabenraa Kommune vil guide os rundt og fortælle om strategier og visioner. Vi spiser en god frokost på Fru Geest.

Derefter står programmet på tegnestuebesøg hos ZENI Arkitekter, hvor indehaver Torben Engsig Sørensen vil fortælle om tegnestuen, og hvad de arbejder med.

Program

Kl. 11.00  Vi mødes på Storetorv.
Kl. 11.00  Guidet gåtur i midtbyen ved arkitekt MAA, Bo Riis Dun, Plan & Udviklingschef.
Kl. 12.30  Frokost på Fru Geest, Skrænten 32.

Der kan forudbestilles en frokostmenu til ca. 140 kr. Der kan også bestilles individuelt på restauranten, når vi ankommer, hvis man hellere vil det.
Se nærmere

Kl. 14.00  Besøg hos ZENI Arkitekter, Humlehaven 2, arkitekt MAA Torben Engsig Sørensen, indehaver af Zeni Arkitekter.
Torben vil fortælle om tegnestuen og om nogle af de projekter, som de arbejder med.
Kedelhallen, hvor ZENI  har tegnestue, er indrettet som et stort, højloftet og åbent arbejdsmiljø. Historien om stedets gamle funktion som kedelhal for det lokale fjernvarmeselskab er bevaret i form af karakteristiske røde rør, der bryder med den ellers moderne indretning. Kedelhallen var nomineret til RENOVER PRISEN 2018.

Kl. 15.15    Kaffe på en café og afslutning.

Ledsagere er velkomne.

Tilmelding inden den 20. september: til Bodil Ølgaard, bodil0604@hotmail.com eller 4083 8640.
Oplys om du ønsker en frokostmenu.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +