Ansøgningsfrist: Studie­op­hold på Det Danske Institut i Rom

Forskere indenfor alle grene af viden­ska­ben, kunstnere indenfor alle kunst­ar­ter, arkitekter, musikere og forfattere kan nu søge studie­op­hold på Det Danske Institut i Rom i efteråret 2024.

Det Danske Institut i Rom. Foto: Det Danske Institut i Rom.

Tidspunkt:

Ansøgningsfrist: 13.02.2024 kl. 24.00

Sted:

Rom

Arrangeret af:

Det Danske Institut i Rom

Det Danske Institut i Rom (DIR) har til formål at bevare og videreudvikle de kulturelle bånd mellem Danmark og Italien. Instituttet opfylder dette formål ved at være rammen om forskning, studier og kulturelle aktiviteter inden for videnskab og kunst. Takket være Dronning Ingrids Romerske Fond, stiftet i 1957 af Dronning Ingrid, kan Instituttet stille stipendier til rådighed for forskere og kunstnere med tilknytning til Danmark, således at de kan gennemføre videnskabelige eller kunstneriske studier i Rom. DIR er en selvejende institution under Kulturministeriet og har hjemsted i den af Carlsbergfondet skænkede bygning i Via Omero 18, i umiddelbar nærhed af den store historiske Borghesepark i Rom.

Som stipendiat på Det Danske Institut deltager du i et internationalt for­sker- og kunstnermiljø. Du får adgang til by­ens enestående ressourcer i form af muse­er, monumenter, biblioteker, ar­­­ki­ver m.m.

Kay Fisker

Det Danske Institut i Rom er et stærkt og karakterfuldt dansk arkitekturværk opført i en italiensk kontekst. Bygningen er tegnet af arkitekt Kay Fisker (1893-1965), der var en af sin tids største profiler i dansk arkitektur.

Det Danske Institut i Rom blev indviet i 1967 og er Kay Fiskers sidste værk. Med sin død to år før indvielsen oplevede Fisker ikke at se huset stå færdigt.

Faciliteter

Bygningen rummer følgende værelser til brug for stipendiater: syv enkeltværelser, et dobbeltværelse og to mindre to-værelses lejligheder. I den ene af disse lejligheder kan man medbringe børn. Værelserne er møbleret med seng, skrivebord med stol samt lænestol, og de er forsynet med brusebad og toilet.

I fælleskøkkenet laver stipendiaterne mad og samles omkring det lange spisebord. Det er et vigtigt samlingspunkt i huset. Fra køkkenet er der adgang til Instituttets store terrasse.

Se mere

Husets personale står til rådig­hed med hjælp og vejledning.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +