Arkitektforeningen Østifternes julemøde

Arkitektforeningen Østifterne inviterer til julemøde på Polymeren i Årslev på Fyn.

Tidspunkt:

25.11.2019 kl. 16.00

Arrangeret af:

Arkitektforeningen Østifterne

Sted:

Lensmarken 2 A - 16 E , 5792 Årslev, Fyn

Arkitektforeningen Østifterne inviterer til julemøde på Polymeren i Årslev på Fyn

Denne gang med fokus på Verdensmål 15 – det gode liv på landet ”almene boliger og bæredygtighed”.

Vi starter med et besøg i boligbebyggelsen Lensmarken tegnet af Erik Arkitekter. Arkitekterne Morten Bluhm og Anne Refsgaard fra Erik Arkitekter fortæller om projektet og viser rundt.

Bebyggelsen fik for nylig foreningen By og Lands pris på Arkitekturens Dag for et arkitektonisk spændende og fremtidssikret alment boligbyggeri, opført med bæredygtige materialer. Byggeriet er DGNB-certificeret.

Foreløbigt program:
Kl. 16.00 Vi mødes i Lensmarken og bliver vist rundt.
Kl. 17.30 Besøg på Tingcentralen, der er bæredygtigt genbrug på en ny måde.
K. 17.45 Vi samles på Polymeren “Syddanmarks mest levende mødested”, hvor vi fejrer Arkitektforeningens 140 års-jubilæum og debatterer arkitekturens relation til FN17, med fokus på verdensmål 15, Livet på landet.

Vi samles på Polymeren “Syddanmarks mest levende mødested”, hvor vi fejrer Arkitektforeningens 140 års-jubilæum og debatterer arkitekturens relation til FN17.

I anledning af jubilæet skåles i bobler.

Rie Øhlenschlæger arkitekt MAA, AplusB og medlem af Arkitektforeningens bestyrelse giver input til debatten om arkitekturens betydning for realisering af verdensmålene og introducerer aftenens øvrige oplægsholdere:

– Landskabsarkitekt Martin Hedevang Andersen, Out of Office Architecture
– Arkitekt Anne Refsgaard, Erik Arkitekter
– Arkitekt Morten Bluhm Erik Arkitekter

Under debatten spiser vi tapas med temaet “Smagen af Fyn”, som bliver introduceret af kokken.

Pris, tilmelding og mødested
Arrangementet inkl. tapas er gratis for medlemmer af Arkitektforeningen.
Prisen for øvrige deltagere er kr. 150,-, der betales på dagen.

Tilmelding til arrangementet kan ske til Claus Boelsmand senest den 21. november på cb@arkk.dk

Cookies

På arkitektforeningen.dk bruger vi cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på arkitektforeningen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere