Arkitektforeningen på Kulturmødet Mors 2026 – Fredag

Fredag handler om transformation og fremtidens byliv. Under temaet Bevar mere sættes fokus på den eksisterende bygningsmasse som ressource i den grønne omstilling. Samtidig stilles der skarpt på Boksbutikker og bymidter, og hvordan handelsbyer kan udvikles i en tid med nye forbrugsmønstre. Dagen afsluttes med oplæg ved Johnny Svendborg og faglig middag.

KulturmoedetMors2025-3Hans-Ravn

Arkitektforeningens gule campingvorgn på kulturmødet 2025. Foto: Hans Ravn

Tidspunkt:

21.08.2026

Sted:

Sted: Arkitekturcaféen, KulturVejen, Mors

Arrangeret af:

Arkitektforeningen Nordjylland

Kl. 10:00-10:30
Samtale: Fra COOP til kulturhus

Hvordan bliver en gammel COOP‑butik til et levende kulturhus? Atelier for Byens Rum og ERIK Arkitekter deler erfaringer med transformation, lokale fællesskaber og udvikling i små samfund – og hvad der skal til for at skabe steder, folk faktisk bruger.

Moderator: Helle Lassen, arkitekt MAA.
Deltagere: Knud Aarup Kappel, arkitekt MAA, Atelier for Byers Rum og Rasmus Jusjong Brande, arkitekt og ass. Partner, ERIK Arkitekter.

Se mere om arrangementet

Kl. 10:45-11:15
Samtale: SMK Thy

SMK Thy viser, hvordan et nationalt museum kan genopfinde sig selv i Thy. En samtale om modige valg, transformation og lokal forankring — og om hvordan kunst og sted kan smelte sammen til noget helt nyt.

Moderator: Kirstine Møgelbjerg Østrup, journalist og kommunikationsansvarlig, ERIK arkitekter.
Deltagere: Emilia Nykjær Isaksson, formidlingsinspektør og daglig leder, SMK Thy og Per Fischer, arkitekt MAA.

Se mere om arrangementet

Kl. 11:45-12:15
Bevar, del og bo flere sammen

Vores huse kan mere end mange tror. Måske har vi glemt det? Arkitekt Line Stougaard viser, hvorfor og hvordan parcelhuse og villaer kan tilpasses skiftende livsfaser og forskellige familieformer, så vi kan ”bevare, dele og bo flere sammen” – igen

Deltager: Line Stougaard, arkitekt MAA, ARK OIE

Se mere om arrangementet

Kl. 13:15-13:45
Debat: Hvordan bevarer vi klogt?

“Bevar mere” er en stærk ambition — men i landdistrikterne møder den behovet for grøn boligrotation. Debatten undersøger, hvordan kulturarv, klimakrav og lokale boligbehov kan balanceres, når både bevaring og fornyelse er nødvendige hensyn.

Moderator: Trine Lybech, By- og Landskabsarkitekt MAA, stifter af Lybech Landskab.
Deltagere: Steffen Damsgaard, Formand for Landdistrikternes Fællesråd og Ann-Sophie Øberg, Centerchef, Morsø Kommune.

Se mere om arrangementet

Kl. 14:00-14:30
Debat: Businesscasen i bevaring

Hvordan gør vi bevaring til et reelt og konkurrencedygtigt valg? Debatten undersøger de økonomiske, juridiske og praktiske barrierer for at bevare, og vi diskuterer de muligheder, der opstår, når transformation og genanvendelse benyttes.

Moderator: Nicolai Zwinge, journalist i Konstruktørforeningen
Deltagere: Lars Autrup, arkitekt MAA, direktør for Akademisk Arkitektforening og Graves Simonsen, Bygherreforeningen.

Se mere om arrangementet

Kl. 15:30-16:00
Boksbutikker og bymidter: Alt skal væk! Eller skal det?

Vi siger, vi vil have levende bymidter — men shopper i boksbutikkerne, lader centrene dø og accepterer, at modernitetens ruiner hober sig op. Debatten spørger, om vi selv er ved at afvikle den bymidte, vi påstår, vi savner.

Moderator: Sophie Bondgaard Poulsen, Kreativ leder ved Flåk
Deltagere: Lea Ingemann Bjerg, Arkitekt og fotograf, Atelier for Byers Rum

Se mere om arrangementet

Kl. 16:15-16:45

Boksbutikker og bymidter: Når bymidterne lykkes

Hvad får en bymidte til at lykkes? Aabenraa, Aars og Viborg deler tre forskellige veje til at styrke livet i centrum. Debatten ser på de greb, samarbejder og prioriteringer, der kan skabe mere attraktive og velfungerende bymidter.

Moderator: Sophie Bondgaard Poulsen, kreativ leder ved Flåk.
Deltagere: Bo Riis, plan og udviklingschef, Aabenraa Kommune og Jesper Bo Thorup Nielsen, handelschef, Aars Handel.

Se mere om arrangementet

Kl. 17:00-17:30

Boksbutikker og bymidter: Havnebyen og de adskilte bymidter

Hvordan skaber vi stærke forbindelser mellem by og havn? Forskere, rådgivere og havnebyer deler nye greb og overraskende indsigter, der kan forvandle havnefronter fra bagkant til byens bedste forside.

Moderator: Ida Sofie Gøtzsche Lange, Ph.d. og lektor i urban design og mobilitet, Aalborg Universitet.
Deltagere: Sophie Bondgaard Poulsen, kreativ leder ved Flåk, Victoria Claudia Svendsen, planlægger, Thisted Kommune, Lars Autrup, arkitekt MAA, direktør for Akademisk Arkitektforening og Tine Kirk, direktør, Danske Havne.

Se mere om arrangementet

Kl. 18:00-19:00
Hvem er Arkitektforeningens forperson?

Johnny Svendborg fortæller om sit virke som arkitekt, sit arbejde for faget og sine år som forperson siden 2018. Et personligt indblik i mennesket, visionerne og erfaringerne bag posten.

Se mere om arrangementet

Faellesspisning-Kulturmoedet-Mors2025-HansRavn
Fællesspisning ved campingvorgnen 2025. Foto: Hans Ravn

Kl. 19:00-21:00
Faglig fredagsstemning i Arkitekturcaféen

Fællesspisning og vin for arkitekter! Tag din yndlingsret med fra Kulturmødets boder, slå dig ned i pavillonen og nyd en aften med kolleger, god stemning og fagligt fællesskab. Et uformelt netværksrum for alle, der arbejder med arkitektur.

Se mere om arrangementet

Arkitektforeningen på Kulturmødet Mors – Torsdag

Arkitektforeningen på Kulturmødet Mors – Lørdag

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +