Arkitekturpolitisk netværk: Idékonkurrencens potentiale som strategisk redskab

Med afsæt i erfaringerne fra idékonkurrencen 'Det er dejligt på landet', et samarbejde mellem Arkitektforeningen Østjylland og Randers Kommune, sætter vi på dette netværksmøde fokus på, hvad man som kommune kan få ud af et sådant samarbejde og idékonkurrencens potentiale som strategisk redskab.

Foto: Jonas Petri

Tidspunkt:

02.04.2025 kl. 14.30-16.00

Sted:

Online

Arrangeret af:

Arkitektforeningen

Pris:

Gratis for medlemmer af Arkitekturpolitisk netværk
Gratis for medlemmer af Konkurrence- og udbudsnetværket

Tilmelding ikke længere muligt

Katrine Østergaard Bang

Planfaglig konsulent

+45 30 85 90 14

kb@arkitektforeningen.dk

Arkitekt MAA Trine Lybech Madsen, AA Østjylland, og arkitekt Sofie Palsgaard Nommesen, Randers Kommune, fortæller om afsættet for konkurrencen ‘Det er dejligt på landet’, processen, fordele (og ulemper) ved samarbejdet, outputtet og det videre arbejde.

Konkurrencens fokus var, hvordan vi kan sikre det gode liv på landet og arkitekturens betydning i udviklingen af landdistrikterne. Der vil på mødet være en kort introduktion til resultatet af konkurrencen, men det er ikke det primære fokus for mødet.

Hvis man er specifik interesseret i konkurrencens indhold og de præmierede projekter er der information og inspiration at hente på Arkitektforeningens hjemmeside: Vinderne af idékonkurrencen “Det er dejligt på landet” er fundet. På baggrund af konkurrenceforslagene er der udarbejdet et inspirationskatalog med idéer og forslag til konkrete projekter og forandringsscenarier i landsbyerne: Det er dejligt på landet by Arkitektforeningen.

Om oplægsholderne

Trine Lybech arbejder med at skabe processer, dialog og relationer der forandrer byer og landskaber. Trine har i en række år været aktiv i lokalledelsen af Arkitektforeningen Østjylland og var initiativtager til konkurrencen ”Det er dejligt på landet”.

Sofie Palsgaard Nommesen er arkitekt i Randers Kommunes planafdeling og kommunens projektleder på konkurrencen ”Det er dejligt på landet”.

Om netværket

Arkitekturpolitisk Netværk er et tværfagligt forum, hvor vi som forening kan bidrage med arkitektfaglige input og skabe et rum for medlemmernes udveksling af viden, værktøjer og erfaringer med at styrke den arkitektoniske kvalitet i det fysiske miljø gennem kommunale arkitekturpolitikker og relaterede redskaber og processer. Læs mere om netværket og hvordan du tilmelder dig her

Katrine Østergaard Bang

Planfaglig konsulent

+45 30 85 90 14

kb@arkitektforeningen.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +