Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/baeredygtig-transformation-2/
Hvis du vil være med til at rykke på den grønne omstilling og nedbringe byggeriets klimaaftryk og udledninger, er Bæredygtig Transformation stedet, hvor du kan blive klogere, få præsenteret spændende eksempler og netværke med nogle af branchens førende personer inden for netop transformation og renovering.
Bötzow Brewery Berlin. Foto: Simon Mendes
Tidspunkt:
02.- 03.10.2024
Sted:
Charlottehaven, Hjørringgade 12C, 2100 København Ø
Arrangeret af:
Building Green I samarbejde med bla. Arkitektforeningen
Byggebranchen har længe stået over for en tid med store forandringer, og den allerede eksisterende bygningsmasse er et vigtigt værktøj i byggeriets omstilling. Vi står i en situation, hvor vi ikke længere kan tillade os at rive ned og bygge nyt, hver gang en bygning ikke længere opfylder vores krav og behov.
I stedet er det nødvendigt, at branchen bliver langt bedre til at udnytte de eksisterende kvadratmeter. Vi skal blive dygtigere til at undersøge de muligheder og potentialer, som de nuværende bygninger har, og finde måder, hvorpå de kan tilpasses for at opfylde vores behov.
Transformation, renovering, genbrug og upcycling er brugbare værktøjer, vi kan anvende for at give nyt liv til eksisterende bygninger. På konferencen Bæredygtig Transformation kan du blive klogere på, hvordan du starter denne proces, og få masser af inspiration til at revitalisere gamle bygninger uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller økonomi.
Programmet er fyldt med flere spændende projekter, hvor du kan se frem til at høre indlæg fra flere led af værdikæden. Du kan også se frem til at få ny viden fra nogle af de førende stemmer i branchen, så du kan få en masse inspiration og erfaringer med hjem til gavn for dit næste transformationsprojekt.
I år kommer vi blandt andet til at tage byggestop op til debat, og hvordan vi kan overbevise vores bygherre og de private om at transformere frem for at rive ned. Du kan også blive klogere på de sociale elementer, og hvordan vi gennem værdiskabelse kan fremme transformation og renovering af vores bygninger.