Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/balancen-mellem-principper-og-forretning/
Mange tegnestuer taler for bæredygtigt byggeri. Men hvor konsekvent skal en tegnestue være for ikke at kunne beskyldes for greenwashing? Kan en tegnestue f.eks. tilslutte sig grønne initiativer som Reduction Roadmap og samtidigt bygge med gennemsnitligt co2 aftryk? Dét - og meget mere - dykker vi ned i til samtalen d. 22. januar.
Tidspunkt:
22.01.2025 kl. 16:30 - 18:00
Sted:
Åbenrå 34, 1124 København K
Pris:
Gratis
Tilmeldingsfrist: 22.01.2025
Arkitekter og tegnestuer er optaget af bæredygtighed i kommunikation og projekter. Men hvordan håndterer vi dilemmaerne mellem idealisme og pragmatisme i dagligdagen? Og hvad der sker, når de økonomiske realiteter støder sammen med bæredygtige ambitioner? Samtalen her giver et indblik i arkitektfagets etiske udfordringer og de praktiske valg, der skal træffes for at balancere principper og forretning i en kompleks virkelighed.
Vær med, lyt og kommentér når vi dykker ned i emner som:
Paneldeltagere:
Samtalen modereres af Tine Lange, Responsible Assets.
Bliv hængende til et glas og netværk efter samtalen. Vi glæder os til at se dig!
Om samtalerækken ‘Arkitektens etiske dilemmaer’
Arkitektens rolle i samfundsudviklingen er under pres, da økonomi ofte fortrænger fagligheden i byggeprojekter. Samtidig står branchen over for nye udfordringer som klimaforandringer, ressourceforbrug og øgede krav fra EU om bæredygtighed. Branchen har derfor en udfordrende opgave foran sig, hvis den skal bidrage til en fremtid, der er bæredygtig for de kommende generationer, og samtidig fungere som et forretningsområde. Med dette som udgangspunkt diskuteres i samtalerækken ’Arkitektens etiske dilemmaer’ arkitektens rolle, etiske valg og fagets fremtid.
Til hver samtale inviterer vi advokatstanden ind for at perspektivere de etiske dilemmaer, som arkitekter står overfor, samt belyse, hvordan juridiske rammer påvirker fagets praksis. Sammen vil vi dykke ned i, hvordan arkitekter kan navigere mellem idealisme og pragmatik for at sikre deres indflydelse i fremtidens byggeri.
Samtalerækken om etik er en del af Agenda Earth – et initiativ, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber og afsøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre det. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond og Advokatsamfundet – og er støttet af Dreyers Fond.