BAR + FILM: Iscenesat

Bar og biograf smelter sammen, når Arkitektforeningen Østifterne inviterer til en aften om arkitekturens rolle som fortæller og medspiller i film. Vi ser Soviet Bus Stops og åbner for refleksion, debat og nye forbindelser.

Tidspunkt:

05.03.2026 kl. 17:00 - 19:00

Sted:

SAK Kunstbygning Vestergade 27/31, Svendborg

Pris:

Gratis for MAA'ere og Forum-medlemmer. 125 kr. for ikke-medlemmer

Tilmelding ikke længere muligt

Vi inviterer til en særlig aften, hvor bar og biograf smelter sammen, og arkitekturen får lov at spille hovedrollen.

Når kameraet bevæger sig gennem rum, bliver bygninger mere end blot baggrund. De bliver aktive medspillere – kulisser for magt, ideologi, drømme og hverdagsliv. Under temaet Iscenesat undersøger vi, hvordan arkitektur i film kan være symbolsk ladet – politisk, socialt og økonomisk – og hvordan form, materialer og rumligheder understøtter eller udfordrer fortællingen.

I en tid præget af geopolitiske spændinger og nye diskussioner om stat, kontrol og fællesskab, fungerer filmens arkitektur som et skarpt spejl. Hvad fortæller vores byggede omgivelser om de værdier og magtstrukturer, de udspringer af? Og hvilke fortællinger er de med til at opretholde i dag?

Aftenens film er Soviet Bus Stops – en visuel rejse gennem Sovjetunionens busstoppesteder, hvor selv den mindste infrastruktur blev iscenesat som arkitektoniske statementer. Her bliver ventestedet et monument. Et ideologisk aftryk i landskabet. Et vidnesbyrd om en tid, hvor arkitektur var politik – støbt i beton, mosaik og form.

Efter filmen åbner vi samtalen og deler refleksioner:

Hvordan iscenesætter arkitektur magt – og modstand?
Hvad fortæller filmens arkitektur om forholdet mellem individ og stat?
Findes der nutidige paralleller i Danmark eller internationalt?

BAR + FILM er et uformelt mødested for foreningens medlemmer  og arkitekturinteresserede – et rum for faglig fordybelse, nye perspektiver og gode samtaler på tværs af generationer og praksisformer.

 

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +