Bar'kitektur: Sommersalon med Erik Brandt Dam

Netværket Bar'kitektur inviterer til sæsonens sidste samtalesalon med oplæg fra arkitekt MAA Erik Brandt Dam og rig mulighed for at møde nye og gamle ansigter, dele erfaringer og lade sig inspirere. Bar'kitektur er et initiativ fra Arkitektforeningen Østifterne.

Udsigtsplatform ved Hammersholm på Bornholm af Erik Brandt Dam arkitekter. Projektet er gennemført som en del af Realdania-kampagnen Stedet Tæller. Foto: Bjørn Pierri Enevoldsen

Tidspunkt:

13.06.2024. Kl.17.00-22.00

Sted:

Møllergade 105, 5700 Svendborg

Arrangeret af:

Arkitektforeningen Østifterne

Tilmelding ikke længere muligt

”I fine aflæsninger og fortolkninger af et givet steds egenart har tegnestuens projekter givet ny betydning til steder, vi troede, vi kendte. Den nye betydning trænger sig ikke på, men lægger sig som et nyt indvævet lag i vores fælles erindring om fortid og nutid”. (…)

Citat af Mathilde Petri, medlem af Dreyers Fonds bestyrelse, i forbindelse med tildeling af hædersprisen for arkitekter til Erik Brandt Dam arkitekter i 2018.

Det fynske arkitekturnetværk Bar’kitektur/ Øtifterne inviterer til sommersalon med arkitekt MAA Erik Brandt Dam som oplægsholder og gæst i det Sydfynske.

”Det er svært at gøre så meget så enkelt og så meget rigtigt”, skrev Politiken i 2022 om hans projekter.

Erik Brandt Dam (f. 1960) er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Århus i 1986. Efter blandt andet at have arbejdet i Kristian Isager arkitekter, DOMUS arkitekter og KHR arkitekter etablerede han i 1996 tegnestuen Erik Brandt Dam Arkitekter ApS, som han ejer. Siden 1998 har han været lektor ved Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK).

Eriks poetiske og dedikerede arbejde med at synliggøre, integrere og udvikle den fælles kulturarv er lige så fascinerende som at høre ham tale om dem og de ting, som har betydning for ham.

Der bydes på bobler, mad fra grillen og musik – og selvfølgelig på godt selskab og samtaler. Kom og lad dig inspirere, mød nye og gamle ansigter og dans igennem natten.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +