Bevæg byen – med børn, unge og seniorer

Gratis konference på Charlottenborg om aktivitets- og sundhedsfremmende fysiske miljøer.

Tidspunkt:

10. september 2020 kl. 09:30 - 16:30

Arrangeret af:

Aktivitets- og sundhedsfremmende miljøer (APEN)

Sted:

Festsalen på Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, 1050 København K

I 2016 iværksattes det tværfaglige forskningssamarbejde om co-design af Aktivitets- og sundhedsfremmende fysiske miljøer (APEN) i Sydhavnen, København, og nu foreligger helt nye resultater af samarbejdet.

Projektet har gennem inddragende byrumseksperimenter skabt forskningsbaseret viden om, hvordan vi ved at forandre eller forbedre de fysiske miljøer i samarbejde med borgere kan fremme sociale, fysiske og bæredygtige aktiviteter i lokalsamfundet.

Målgrupperne er børn, unge og seniorer. Udgangspunktet er en bred forståelse af folkesundhed, som tager afsæt i de lokale byrum, der i stigende grad er arenaer for samskabelse, bevægelse, nye fællesskaber og initiativer.

Særligt fokus er rettet på dagligdagsaktiviteter og på, hvordan vi kan understøtte inklusion, mindske ensomhed samt fremme livskvalitet og sundhed på tværs af generationer.

Med konferencen ønsker vi at bidrage til at bygge bro mellem de forskellige fagfolk, forskere og praktikere, der hver især interesserer sig for, hvordan bysamfund og nabolag i højere grad kan udvikles til meningsfulde ”steder”, der reducerer social, mental og rumlig ulighed.

Om hvordan man ved at tage inddragende og medskabende metoder i anvendelse kan sikre, at de urbane miljøer udvikles i samarbejde med borgerne, der således kan være med til at skabe ejerskab og dermed langsigtede forandringer i det danske samfund.

Cookies

På arkitektforeningen.dk bruger vi cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på arkitektforeningen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +