Byens Saloner: Det skønne i det uskønne

Der er brug for nytænkning, hvis branchen skal erstatte den gængse ”riv ned – byg op – gentag” parksis med transformation, renovering og genbrug. Ikke alt eksisterende byggeri er lige kønt – og hvad gør vi ved de tiloversblevne kvadratmeter, der ikke længere passer ind?

Postterminalen, Ankersgade i Aarhus. Foto: Olav De Linde.

Tidspunkt:

10.10.2023 kl. 16-18.30

Sted:

Didakteket, Arkitektskolen Aarhus

Arrangeret af:

Arkitektforeningen Østjylland, Byens Netværk og Arkitektskolen Aarhus

Transformation og renovering nævnes gang på gang som den mest bæredygtige måde at udvikle vores byer og byområder på – og skal vi reducere CO2-udslippet, må vi reducere nybyggeriet. Men hvad gør vi ved de bygninger, der betragtes som mindre skønne?

Sammen med en række eksperter ser vi på muligheder og løsninger i forhold til at transformere den bygningsmasse, vi holder knap så meget af. Hvordan kan man renovere og transformere det uskønne til funktionelle og elskelige bygninger? Og hvordan kan vi arbejde med den store masse af erhvervsbyggeri, der står overfor en transformation til at kunne rumme nye funktioner? Er der behov for en ny æstetik?

Kom med til en spændende eftermiddag med et panel af erfarne eksperter på området og få inspiration til hvordan du næste gang, du møder en uskøn bygning, ser et potentiale for omdannelse fremfor nedrivning.

Program

16.00 – 16.20
Velkomst og introduktion v. arrangørerne

16.15 – 16.35
Olav de Linde, Grundlægger og bestyrelsesformand i Ejendomsselskabet Olav de Linde: Hvordan betaler det sig for en udvikler at udvikle og omdanne den eksisterende bygningsmasse?

16.35-16.55
Søren Pihlmann, arkitekt MAA, Pihlmann Architects: Hvordan arbejder vi med den ikke-elskelige bygningsmasse?

Kort pause inkl. spørgsmål

17:10 – 17.30
Anne Mette Boye, stadsarkitekt MAA Aarhus Kommune og ph.d. med projektet kapacitet til forandring: Kapacitet til forandring – hvordan får vi øje på det skønne i det uskønne?

17.30 – 17.50
Mogens A. Morgen, Professor, Arkitektskolen Aarhus: Er vi på vej mod en ny æstetik?

17.50-18.30
Paneldebat med panelet og salen, modereret af Trine Lybech Madsen, Arkitekt MAA, Arkitektforeningen Østjylland.

Arrangementet afsluttes med en sandwich og et glas vin.

Pris

Gratis for medlemmer af Arkitektforeningen og Byens netværk samt studerende.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +