Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/byudvikling-strategi-ledelse-og-vaerktoejer/
Kom med til Realdania By & Byg Klubbens erhvervsarrangement mandag den 16. maj kl. 13.00-16.00 i Nærheden ved Hedehusene og få de aktuelle erfaringer med byudvikling fra hhv. byudviklingsprojektet Nærheden og fra Høje Taastrup kommune, som ud over at udvikle Nærheden sammen med Realdania By & Byg, også er involveret i udviklingen af bydelen Høje Taastrup C.
Tidspunkt:
16.05.2022 Kl. 13.00-16.00
Sted:
Kongelysvej 2, 2640 Hedehusene
Arrangeret af:
Realdania By & Byg Klubben
Byudvikling handler ikke kun om byens fysiske forandring i form af huse, kloaker og veje. Det er en kompleks opgave og omfatter aspekter som økonomi, vækstinitiativer, sociale indsatser, branding, netværk, jura, kvalitet og bæredygtighed. Det er en krævende ledelsesmæssig opgave på tværs af forvaltninger og ledelsesniveauer, og som strækker sig over meget lang tid.
Kom med til erhvervsarrangement mandag den 16. maj kl. 13.00-16.00 i Nærheden ved Hedehusene og få de aktuelle erfaringer med byudvikling fra hhv. byudviklingsprojektet Nærheden og fra Høje Taastrup kommune, som ud over at udvikle Nærheden sammen med Realdania By & Byg, også er involveret i udviklingen af bydelen Høje Taastrup C.
Hør om erfaringerne med organisering gennem bl.a. ”selskabsmodellen”, og bliv klogere på hvilke forhold, der er særligt vigtige, når de helt overordnede strategiske beslutninger for byudviklingen skal træffes. Få også inspiration til, hvordan udviklingsplanen kan hjælpe med at holde retningen, og hvordan man kan arbejde med at skabe kvalitet i byudvikling.
Alle deltagere modtager et gratis eksemplar af Realdania By & Bygs tre publikationer om hhv. strategisk ledelse, udviklingsplaner og kvalitetsledelse.
Kl. 13.00-13.10 Velkomst ved Realdania By & Byg
Anne Mette Rahbæk, udviklingschef i Realdania By & Byg og kst. projektdirektør i Kanalbyen og Naturbydelen Ringkøbing K, giver en introduktion til Realdania By & Byg.
Kl. 13.10-13.50 Strategisk ledelse af byudvikling
Claus Ravn, chefkonsulent i Realdania By & Byg, fortæller om, hvordan man som kommune får ført sine visioner for en by ud i livet. Hvilken betydning har den organisatoriske ramme for byudviklingen, og hvilke styringsmuligheder har man i 4 forskellige modeller – særligt selskabsmodellen – for organisering af et proaktivt, kommunalt engagement? Hvordan kan udviklingsplaner og kvalitetsledelse indgå som styringsværktøjer, når visionen for byudviklingen skal blive til virkelighed?
Kl. 13.50-14.00: Kort pause
Kl. 14.00-14.40: Hvordan leder man et byudviklingsprojekt i et selskab, og hvordan kan byudvikling også blive en velfærdsudvikling?
Lars Holte, Kommunaldirektør i Høje-Taastrup Kommune, fortæller om Høje Taastrup Kommunes oplevelser, erfaringer og læringer fra kommunens medejerskab af de to arealudviklingsselskaber Nærheden P/S (siden 2013) og Høje Taastrup C P/S (siden 2018). Hvilke ledelsesopgaver kræver et byudviklingsprojekt – i kommunens deltagelse i et arealudviklingsselskab og internt på tværs af kommunens forvaltningsområder, budgetlægning m.v.? Hvilke samspil er der mellem Nærheden P/S og kommunen som henholdsvis myndighed og medejer? Hvordan adskiller Nærheden hhv. Høje Taastrup C sig fra andre af kommunens udviklingsprojekter, og hvilke læringer er der?
Kl. 14.40-15.05 Planer, praksis og status i Nærheden
Ole Møller, projektdirektør i Nærheden, giver en kort introduktion til Nærheden og status for realiseringen af den nye bydel i Hedehusene. Hør om Nærhedens udviklingsplan, og hvordan den er blevet anvendt. Hvordan er fysiske, økonomiske og strategiske ændringer håndteret undervejs? Hvordan tilrettelægger man egen byggemodning, og hvordan er samspillet med investorerne og bygherrerne i praksis? Og hvordan afvejes visioner og planer med de markedsmæssige muligheder?
Kl. 15.05-16.00 Rundvisning i Nærheden
Ole Møller viser rundt i Nærheden og fortæller om bydelens udvikling.