Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/chiharu-shiota-multiple-realities/
Oplev en drømmelignende parallelverden under jorden, når den japanskfødte kunstner Chiharu Shiota indtager Cisternernes mørke søjlegange med udstillingen Multiple Realities. Udstillingsperiode: 13.03-30.11.2022.
Tidspunkt:
13.03-30.11.2022.
Sted:
Cisternerne, Søndermarken, København
Arrangeret af:
Cisternerne
Cisternerne er forvandlet til et på én gang magisk og foruroligende sted. Chiharu Shiota griber rummets sanselige og erindringsmæssige potentiale og omdanner Cisternerne til et drømmeagtigt landskab. Et landskab hvor psykens dybere lag finder et æstetisk udtryk i roterende kjoler, spejlinger og labyrintiske garnstrukturer.
Som man bevæger sig ind i mørket fordobles Cisternernes søjlegange i det underliggende vandspejl. I takt med at kunstværkerne bliver mere dynamiske og turbulente, sættes det blanke vand i bevægelse og forvandler Cisternerne til et på én gang magisk og foruroligende sted.
Shiota formår som ingen anden at forene monumentalitet og skrøbelighed i sine forførende totalinstallationer. Hun er særligt kendt for sine spindelvævslignende strukturer og omdanner hele museer og gallerier til labyrintiske totaloplevelser ofte med inkorporerede personlige objekter i værkerne. I Cisternerne har hun været særligt fascineret af muligheden for at arbejde med vand, og en stor del af udstillingen opleves fra gangbroer over et vandspejl, som leder én dybt ind i Shiotas sælsomme univers.