Copenhagen Light Festival 2021

Mørket vil blive brudt af lys-oaser fra d. 5.-27. februar 2021 under det fjerde, og nu corona-mulige Copenhagen Light Festival.

GoBoat’s hus på Islands Brygge er et af de steder der lyses op igen i 2021. TAKE A LOOK INSIDE af Arthur van der Zaag, Copenhagen Light Festival 2020/ Foto af Christoffer Askman.

Tidspunkt:

05.02.- 27.02.2021

Sted:

København

Arrangeret af:

Foreningen for Københavns Lysfestival

Til februar vil over tredive værker kunne ses i Indre By, langs kanaler, og omkring Slotsholmen. Der vil også være særlige flotte værker i bydele som Sundby, Bavnehøj, Nordvest og Nørrebro. Det fulde program offentliggøres i løbet af januar 2021.

Du kan i løbet af januar finde et kort over placering af lysværkerne hos Copenhagen Light Festival og via app’en Indenfor 10 Minutter, hvor du kan se, hvor de står i forhold til, hvor du selv er.

Stigende interesse for at udstille lyskunst i København

I forhold til de forgangne år oplever Copenhagen Light Festival en massiv stigning i antallet af ansøgninger om at udstille lyskunst under festivalen.

“Festivalen ser en stor interesse fra lyskunstnere over hele verden i år. Vi formoder at det er fordi vi indenfor en relativt kort årrække har fået sat en solid lysnål på verdenskortet og nu kan måle os med andre store kulturbegivenheder udenfor Danmark. Copenhagen Light Festival arbejder med hele byen som scene og især derfor er den god, i en tid hvor tætte forsamling er noget vi skal forsøge at undgå”.

Katrin Barrie Larsen, koordinator af festivalprogram hos Copenhagen Light Festival.

Festivalen får al strøm betalt af Ørsteds grønne energikilder.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +