Den bæredygtige omstillings finansiering og risici – Acceleratorfonden som eksempel

Vi inviterer finansverdenen (bank, forsikring, pension), byggeriets interesseorganisationer og praksis til en udforskende rundbordssamtale om forandringsparathed.

Foto: BLOX, Rasmus Hjortshøj

Tidspunkt:

13.08.2025 kl. 16:00 - 18:00

Sted:

BLOX Bygherreforeningen Bryghusgade 8, indgang C, 3. sal 1473 København K.

Pris:

Gratis for medlemmer af Arkitektforeningen

Tilmeld

Tilmeldingsfrist: 06.08.2025

Kontakt

Dorte Sibast

Udviklingschef

+45 26 71 90 17

ds@arkitektforeningen.dk

På baggrund af en videnskabeligt (IPCC) baseret diagnose af klodens tilstand udvikler Arkitektbranchen løsninger til fremtidig indretning af vores fælles fysiske omverden: bosætning som tager hensyn til naturen, mindre brug af naturlige ressourcer, biogene dyrkbare materialer, mindre nybyg, mere genanvendelse og transformation, mere dele- og cirkulær økonomi etc.

Alt i alt en fremtid i balance med naturen, i socialt ligeværdige og demokratiske fællesskaber – i overensstemmelse med FN’s Verdensmål.

Forandringerne kræver drastiske handlinger – og det haster. Men forandring koster. Noget tyder dog på, at det er dyrere at fortsætte som hidtil – med stigende vandstande, forringet biodiversitet, tørke og kamp om ressourcer – end at investere i omstillingen. Hvordan kommer vi i gang? Hvilken tankegang skal vi støtte os til? Hvordan finansierer vi det? Hvilke risici (og muligheder) ser vi? Hvordan gør vi det sammen?

Vi inviterer finansverdenen (bank, forsikring, pension), byggeriets interesseorganisationer og praksis til en udforskende rundbordssamtale om forandringsparathed med afsæt i ovennævnte spørgsmål.

 *The Institute and Faculty of Actuaries (IFoA) – UK, Report January 2025, “Planetary Solvency – finding our balance with nature Global risk management for human prosperity” 

Program

Velkomst og rammesætning af eftermiddagen ved netværksleder og facilitator Tom Hansen, Arkitekt MAA

Rundbordsnak med følgende inviterede:

  • Graves Simonsen, Arkitekt MAA, Bæredygtighedschef i Bygherreforeningen, Strateginetværket for bæredygtigt byggeri
  • Tine Aabye, Chefingeniør hos Forsikring & Pension, Forsikring & Forebyggelse.
  • Jakob Wind-Hansen, Nykredit, Vicedirektør og Head of Real Estate
  • Nadia Sander Strange, Senior projektleder, Cand. mag. Tværkulturelle Studier, Byggeriets Samfundsansvar
  • Nina Koch-Ørvad, projektchef, civilingeniør bygningsdesign, Ph.D. i innovationsprocesser, Værdibyg
  • Stig Hessellund, projektchef 4 til 1 planet, Realdania

Afrunding og netværk

Bliv en del af Arkitektforeningens SDG-netværk

Sustainable Development Goals (SDG) Netværk er forum for debat og udveksling af viden om bæredygtig omstilling og implementeringen af Verdensmålene.

I sine samtaler rækker netværket ud til, inkluderer og tilbyder eksterne videnpersoner et fortroligt rum, til undersøgende udveksling af diverse tværfaglige perspektiver på temaer indenfor planlægning og byggeri. Alle samtaler forholder sig til FN’s verdensmål og deres opnåelse, uanset tema i øvrigt.

Tilmeld dig netværket her.

Kontakt

Dorte Sibast

Udviklingschef

+45 26 71 90 17

ds@arkitektforeningen.dk

FAKTA

Om netværket

Netværket er medlemsdrevet. Lederrollen går på skift på årlig basis, og vi optager løbende nye medlemmer.

De fire-fem årlige møder afholdes som udgangspunkt i Åbenrå 34 i København K, hvis ikke andet er anført. Møderne afholdes så vidt muligt som hybridmøder, så man kan være med fra alle egne af Rigsfællesskabet.

Tilmeld dig netværket via mail@arkitektforeningen.dk

Om netværksleder Tom Westergaard Hansen

Nuværende leder af netværket er arkitekt MAA Tom Westergaard Hansen, tomwhansen@mac.com.

Tom har 25 års projekteringserfaring fra danske og tyske tegnestuer. Han er nysgerrig på, om og hvordan den bæredygtige omstilling sætter sig i vores byggeskik, hvordan materialer og deres konstruktive samlinger får en anden og mere synlig tilstedeværelse, og om den bæredygtige omstilling dermed påvirker vores forståelse af arkitekturens skønhed.

Karens-Minde-Thomas-Hjort-Vesterbæk-og-Jens-Juel-Thiis-Knudsen_Schønherr
Sustainable Development Goals Netværk

Læs mere om netværket her
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +