Den Danske Lyspris 2025

Vær med, når vinderen af Den Danske Lyspris 2025 kåres ved en festlig prisoverrækkelse i den historiske Toldbod tæt på Østerport og Kastellet i København.

Den-Danske-Lyspris-2025-nominererede-projektet

Collage af de nominerede projekter: Dansk Center for Lys

Tidspunkt:

09.04.2026 kl. 15.00-18.30

Sted:

Toldboden, Center for Ledelse, København

Arrangeret af:

Dansk Center for Lys

Tilmelding ikke længere muligt

Den Danske Lyspris hylder det gode og veludførte lysdesign. Årets nominerede projekter understreger lysets altafgørende betydning såvel for menneskets velbefindende som for oplevelse og stemningsskabelse. Feltet, der spænder over projekter i meget forskellig størrelse, viser lysende eksempler på, hvad der kan opnås med et gennemarbejdet lysdesign, der har fokus på brugerne af bygninger og byrum.

De fire projekter, der dyster om prisen, er (i tilfældig rækkefølge):

  • DIM-Light – Ny Psykiatri Bispebjerg
  • Højvangen Kirke
  • Lighthouse – Aarhus Øje
  • Kalejdoskop

Ved prisoverrækkelsen får vi en præsentation af de nominerede projekter, og vinderen kåres. Herefter er der tid til fejring og networking, mens vi får en lidt godt at spise og drikke. Benyt muligheden for at møde de medvirkende bag de nominerede projekter og andre lysinteresserede.

Program

Kl. 15.00 Ankomst og kaffe og kage

Kl. 15.30 Velkomst ved DCL og lidt om juryens arbejde

Kl. 15.45 Præsentation af de nominerede projekter ved repræsentanter fra projekterne

  • DIM-Light – Ny Psykiatri Bispebjerg v/Carlo Volf, arkitekt, ph.d.
  • Højvangen Kirke v/Merete Alder, Lead Design Architect, Henning Larsen
  • Lighthouse – Aarhus Øje v/Jesper Kongshaug, lysdesigner, LightingDesign.dk og Rune Nielsen, partner, arkitekt, ph.d., Kollision
  • Kalejdoskop v/Pernille Ødegaard Skovsted, leder, Kriminalitetsforebyggelse/SSP-samarbejde og Sophie Fuglesang, Børnekulturkonsulent, Gentofte Kommune

Kl. 17.00 Prisen overrækkes

Kl. 17.15 Fejring og networking med bobler og tapas

Kl. 18.30 Arrangementet slutter

Læs mere om de nominerede projekter

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +