Det tyske øje

Kriser og turbulens, men også et vildt og voldsomt kunstnerisk nybrud. Efter Første Verdenskrig gennemlever det tyske samfund under Weimarrepublikken (1918-1933) nogle år med dyb fattigdom og politisk uro, men også med en kortvarig opblomstring af demokratiet og en stærk frihedskultur.

Perioden, der får en brat afslutning med nazisternes overtagelse af magten i 1933, kendetegnes af både euforisk skabelse og en stadig fornemmelse af truende opløsning. En “skrøbelig” tilstand, der udmønter og afspejler sig i et rigt og varieret kulturliv.

Louisianas store udstilling omfatter godt 600 værker og dokumenter af 90 kunstnere og fylder hele museets Sydfløj. Den blander maleri, tegning, foto, arkitektur, design, film, teater, litteratur og musik. Her sættes der i tematiske kapitler fokus på tidens markante kunstneriske strømning ”Neue Sachlichkeit” (på dansk ”ny saglighed” eller ”ny objektivitet”).

På en “udstilling i udstillingen” vises fotografen August Sander og hans banebrydende “gruppeportræt” af det moderne menneske.