Er der en fremtid for de små tegnestuer?

Indenfor de sidste 10 år er en række arkitektvirksomheder blevet opkøbt af større udenlandske arkitektvirksomheder eller ingeniørvirksomheder. Billedet af branchen er ændret. Er det et problem for etikken og faget? Hvad betyder det for udbuddet? Og hvad betyder sammenlægningerne for de attraktive medarbejdere – vil de arbejde i de store koncerner? Og hvordan er udviklingen og konsekvenserne i andre brancher? Dét kigger vi nærmere på i samtalen d. 30. april.

Anne Birgitte Gammeljord, Søren Nielsen, Alexander Søndergaard og Rosa Lund

Tidspunkt:

30.04.2025 kl. 16:30 - 18:00

Sted:

Åbenrå 34, 1124 København K

Pris:

Gratis for MAA
Gratis for Studerendemedlem af Arkitektforeningen
Gratis for FORUM-medlemmer
Gratis for Ikke-medlem

Tilmeld

Tilmeldingsfrist: 30.04.2025

Mie Dyreberg Haldrup

+45 28 86 98 44

mh@arkitektforeningen.dk

En række spørgsmål trænger sig på, når vi til arrangementet her dykker vi ned i de udfordringer og muligheder, der ligger i konsolideringen af arkitektbranchen, og diskuterer, hvordan de små tegnestuer kan overleve i en tid præget af opkøb og globalisering. Udviklingen med opkøb af større arkitekt- eller ingeniørvirksomheder har ændret branchen markant, men hvad betyder det for faget og etikken? Er det et problem, at de små tegnestuer bliver færre, og hvad betyder det for innovation og udbuddet af arkitektydelser? Hvordan påvirker denne konsolidering medarbejdernes præferencer for at arbejde i mindre tegnestuer versus store koncerner? Og hvad kan arkitektbranchen lære af lignende udviklinger i andre brancher?

I samtalen dykker vi bl.a. ned i spørgsmål som:

  • Bliver priserne presset af de store firmaer, og hvordan overlever de mindre tegnestuer det?
  • Risikerer branchen at miste innovationskraft, hvis de mindre tegnestuer forsvinder?
  • Opleves der et fald i kvalificerede arkitektydelser på markedet?
  • Hvilken effekt har konsolideringen på medarbejdernes arbejdsvilkår og valg af arbejdsplads?
  • Hvilke perspektiver tegner sig for branchen de næste 5-10 år?
  • Kan arkitektbranchen lære af advokatbranchen, hvor små nichevirksomheder har succes?

Paneldeltagere:

  • Alexander Søndergaard, underdirektør for politik og analyse i SMV Danmark
  • Rosa Lund, arkitekt MAA og faglig leder, STED
  • Anne Birgitte Gammeljord, advokat og partner, Rovsing & Gammeljord
  • Søren Nielsen, arkitekt MAA og professor ved Arkitektskolen Aarhus og seniorrådgiver i Vandkunsten

Samtalen modereres af Tine Lange, Responsible Assets.

Der bydes på et glas og mulighed for netværk efter arrangementet. Vi glæder os til at se dig!

Mie Dyreberg Haldrup

+45 28 86 98 44

mh@arkitektforeningen.dk

Om samtalerækken ‘Arkitektens etiske dilemmaer’

Arkitektens rolle i samfundsudviklingen er under pres, da økonomi ofte fortrænger fagligheden i byggeprojekter. Samtidig står branchen over for nye udfordringer som klimaforandringer, ressourceforbrug og øgede krav fra EU om bæredygtighed. Branchen har derfor en udfordrende opgave foran sig, hvis den skal bidrage til en fremtid, der er bæredygtig for de kommende generationer, og samtidig fungere som et forretningsområde. Med dette som udgangspunkt diskuteres i samtalerækken ’Arkitektens etiske dilemmaer’ arkitektens rolle, etiske valg og fagets fremtid.

Til hver samtale inviterer vi advokatstanden ind for at perspektivere de etiske dilemmaer, som arkitekter står overfor, samt belyse, hvordan juridiske rammer påvirker fagets praksis. Sammen vil vi dykke ned i, hvordan arkitekter kan navigere mellem idealisme og pragmatik for at sikre deres indflydelse i fremtidens byggeri.

Samtalerækken om etik er en del af Agenda Earth – et initiativ, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber og afsøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre det. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond og Advokatsamfundet – og er støttet af Dreyers Fond.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +