Etik for arkitekter i en kompleks verden

Åben debat om fornyelse af etikparagraffen ”Arkitektens virke”.

Foto: Ahmad Ardity /Pixabay

Tidspunkt:

19.05.2021 kl. 13 – 15

Sted:

Online via Microsoft Teams

Arrangeret af:

Arkitektforeningen

Som arkitekter arbejder vi hver dag med at planlægge og skabe levende, smuk og meningsfuld formgivning som ramme for vores samfund og fællesskaber. Samtidig indgår vi som en del af en samlet branche med mange aktører, skarp konkurrence, krav om effektivitet, komplekse opgaver, og hensyn til globale dagsordener som klimaudfordringer, socialansvarlighed m.v. Flere og flere danske arkitekter agerer desuden på det internationale marked med store kulturelle forskelle.

Det stiller os konstant over for dilemmaer i hverdagen, som ofte udfordrer vores faglighed og værdigrundlag – og kræver etisk stillingtagen.

Arkitektforeningens værdimæssige grundlag bygger på etikparagraffen ”Arkitektens Virke”, som udstikker en række faglige og etiske principper for MAA’ere.

De seneste måneder har en medlemsbaseret arbejdsgruppe sammen formuleret et bud på en fornyelse af Arkitektens Virke, så den svarer til de etiske dilemmaer, vi typisk står overfor i dag. Arbejdet er blevet faciliteret af Tine Lange, som rådgiver i virksomheders samfundsansvar.

Nu præsenteres den nye version for første gang – og alle medlemmer inviteres med til en diskussion af indholdet. Mød også Troels Mylenberg, journalist, forfatter og nyhedsvært på TV 2 News, som har arbejdet med udviklingen af journalistløftet, til en snak om værdien af et fælles etisk kompas.

Program

13.00: Velkomst og baggrunden for arbejdet med Arkitekters virke v/ Lars Autrup, arkitekt MAA og direktør i Arkitektforeningen

13.10: Fundamentet under den nye tekst v/ Tine Lange, rådgiver i virksomheders samfundsansvar

13.20: En stærkt medlemsforankret proces v/ Rasmus Jessing, arkitekt MAA, Commercial Director i COBE og bestyrelsesmedlem i Arkitektforeningen.

13.30: Præsentation af Arkitektens Virke – et dynamisk dokument v/ Tine Lange

13.50: Journalistløftet v/Troels Mylenberg, journalist, forfatter og nyhedsvært på TV2 News

14.15: Pause

14.20: Fællesdialog mellem deltagerne Troels Mylenberg, Lars Autrup, Rasmus Jessing og
Rikke Rohr, Arkitekt MAA og leder af Arkitektforeningens lokalafdeling København.
– Hvad kan Arkitektens virke bruges til det daglige arbejde?
– Hvilken betydning kan et etisk regelsæt have overfor omverdenen?
– Hvordan får vi dokumentet og dialogen til at leve?

14.50: Det fortsatte arbejde omkring Arkitektens Virke v/ Lars Autrup

15.00: Tak for i dag

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +