Få styr på din portfolio og jobsøgning

Vil du lande drømmejobbet? Deltag i workshoppen og skab en skarp portfolio og ansøgning, der vækker arbejdsgiverens interesse.

Foto: Jonas Petri

Tidspunkt:

30.09.2025 kl. 17:00 - 20:00

Sted:

Arkitektforeningen, Åbenrå 34, København K.

Pris:

Gratis - og kun for medlemmer

Tilmeld

Tilmeldingsfrist: 26.09.2025

Repræsentanter fra tegnestuer og kommuner introducerer dig for greb og layout, der giver overskuelige og iøjnefaldende portfolier, ansøgninger og CV’er. Hør hvad en tegnestue som “Over byen Arkitekter” lægger vægt på i en portfolio, og hvordan du bliver attraktiv for en kommune.

På et par timer får du brugbar indsigt i, hvordan du udvælger og vinkler dit materiale,  indsigt i jobsamtalen og i de forskellige ansøgningsprocesser på tegnestuer og i kommuner.

Medbring din portfolio, ansøgning eller CV og få direkte feedback på den efter oplægget, når vi efter oplæg deler os ud i mindre grupper.

Workshoppen er både relevant for dig, der bruger portfolier til jobansøgninger og dig, der bruger portfolier til praktikansøgninger.

Program

Over Byen Arkitekter
– Jobsøgning ved en tegnestue. Indhold og proces
– Hvad er en overskuelig og iøjnefaldende portfolio? Grafiske virkemidler?

Introduktion til jobsøgning i en kommune
– Arkitektens mange roller i en kommune
– Ansøgninger, CV og jobsamtaler

Pause, sandwich og fordeling i grupper

Feedback i grupper på portfolier, ansøgninger og CV’er

 

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +