Fang din by

Fang din by er en fotoudstilling baseret på en stor, åben konkurrence, hvor fotoentusiaster i hele Danmark fortolker deres by, som den ser ud lige nu. I år zoomer vi ind på det der gør hver by unik – byens sjæl! Udstillingen kan ses frem til 09.10.2022.

Tidspunkt:

9. juni - 2. oktober 2022

Sted:

Bryghuspladsen, København, Folkemødet på Bornholm, Dokk1 i Aarhus, Sønderborg Hovedbibliotek samt Faaborg/Ringe bibliotek

Arrangeret af:

Dansk Arkitektur Center

Hvad adskiller en by fra en anden? Hvad er særligt ved netop din by? Og hvor gemmer byens sjæl sig? Er det i bygningerne? I stemningen? I det gamle eller i det nye? Den kan være svær at udpege, men den er alligevel dén, der gør din by særlig.

Fang din by – byens sjæl sætter fokus på det som gør en by særlig, og som skaber en forbindelse mellem mennesket og byen på godt og ondt. Om det er ens barndomsgade, hvor man lærte at stå på rulleskøjter, skolegården, hvor man fik sit første kys eller det bygningsværk man cykler forbi hver dag.

I år blev der indsendt over 5.300 fotos til konkurrencen. En jury med Helena Christensen og Maren Uthaug i front valgte derefter de 56 fotos der er med i udstillingen – herunder de tre vindere af hovedkonkurrencen og de tre vindere af skolekonkurrencen.

Du kan opleve udstillingen foran Dansk Arkitektur Center, men også på Folkemødet på Bornholm, Dokk1 i Aarhus, Sønderborg Hovedbibliotek samt Faaborg/Ringe bibliotek.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +