Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/forelaesning-landskabets-betydning-for-arkitekturen/
Kulturgeograf Emmy Laura Pérez Fjalland fortæller om forholdet mellem sted og arkitektur, og hvordan det landskabelige fokus i disse år bliver genoptaget og udviklet. Som MAA får du gratis adgang adgang til forelæsningen og Louisianas udstillinger denne dag.
Foto: Ana Santl
Tidspunkt:
15. januar 2025
Sted:
Louisiana, Gl Strandvej 13, 3050 Humlebæk
Arrangeret af:
Louisiana og Arkitektforeningen
Pris:
Arrangementet er udsolgt
Tilmeldingsfrist: Først til mølle
Det at kunne læse og forstå et landskab har fået en ny alvor med klimaforandringer, miljøødelæggelse og biodiversitets krise. I løbet af aftenen dykker Fjalland ned i vores stedsans, og hvad landskaber kan berette om form og processer, livsmønstre og kosmologi, tilpasning og forandring, poesi og politik.
Fjalland arbejder interdisciplinært og tværæstetisk med landskaber og landskabspraksisser og er dybt optaget af, hvordan mennesker interagerer med de naturlige og sociale miljøer, de lever i og med – både før, nu og fremover.
Emmy Laura Pérez Fjalland er kulturgeograf, forfatter, og har en ph.d.-grad i geografi og planlægning. Hun har undervist og forsket ved Roskilde Universitet, Aarhus Universitet, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, samt Københavns Universitet. Siden 2020 har hun bl.a. skrevet ugebrevet Jordbo (Føljeton) og for danske og internationale tidsskrifter, magasiner, platforme og aviser. Hun er forfatter til bøgerne Jordbo: En ledsager i uregerlige tider (2021), Almanak – En bevægelse gennem årets landskaber (2023), og Sct. Hans Have: Haverne i haven ved fjorden (2024).
Arrangementer i Koncertsalen afholdes med nummererede pladser, og døren til salen åbnes 20 min. inden arrangementet – adgang via museets cafe.
Er du kørestolsbruger: Ring på telefon 4919 0719 eller skriv på booking@louisiana.dk for information om alternative pladser.