Forensic Architecture

Den femte udstilling i Louisianas-serien Arkitekturens Værksteder bliver et møde med den radikale forskningsenhed Forensic Architecture. De opererer i et krydsfelt mellem arkitektur, journalistisk, jura, datalogi og menneskerettigheder med det formål at afdække, kortlægge og vidne om konflikter og forbrydelser rundt om i verden. Udstillingen kan ses frem til 23.10.2022.

Foto: Forensic Architecture. Airstrikes on M2 hospital in Aleppo, Syria, 2016

Tidspunkt:

Udstillingen kan ses frem til 23.10.2022.

Sted:

Louisiana, Humlebæk

Arrangeret af:

Louisiana

“Forensic” kan oversættes til “retsmedicinsk” eller “retsteknisk”, og det giver måske bedst mening at betegne Forensic Architecture som en blanding af kriminalteknisk enhed og journalistisk “gravergruppe”. Deres praksis ligger langt fra dét, vi normalt forbinder med arkitektur og handler ikke om at tegne nye bygninger, men om at bygge modeller til at se på verden med.

Virtuelle rum

Forensic bruger arkitekturens metoder til at afdække og indsamle bevismateriale og vidneudsagn om forbrydelser

Forensic Architecture beskæftiger sig med at opklare forbrydelser mod civile og krænkelser af menneskerettigheder, begået af stater, udøvende magter, militær og virksomheder. Ofte sker dette i tæt samarbejde med NGO-organisationer.

De indsamler data og benytter sig af billedmateriale fra internettet, som dokumenterer angreb på civile, miljøkatastrofer, brande, luftangreb, migration osv. Og så bruger de arkitekturens metoder til at analysere og modellere rum eller bygge dem virtuelt. Det sker alt sammen i forsøget på at kaste nyt lys over begivenheder og give vidner muligheden for at blive hørt.

Udstillingsserien Arkitekturens Værksteder støttes af Realdania.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +