Hvad er en god by, når man bliver ældre?

Der kommer flere og flere ældre i Danmark. Men det kan være svært at få øje på i en byplanlægning, hvor skaterbaner og fester er blevet det nye normale. Så hvordan kan det blive både sjovt og meningsfuldt at bo der, hvor man bor – også når man bliver ældre?

BLOX, foto: Rasmus Hjortshøj, arkitekt MAA

Tidspunkt:

15.06.2021 kl. 08.15 – 09.15

Arrangeret af:

Dansk Arkitektur Center

Sted:

DAC, BLOX, Bryghuspladsen 10, København K

Hvad ville du sige til at være nødt til at flytte til et helt andet sted, måske en helt anden by, når du bliver ældre? Måske har du allerede prøvet det? Det er i hvert fald virkeligheden for nogle og for andre er alternativet måske ensomhed eller at bo et sted, hvor man ikke føler sig velkommen længere.

Det er en kendsgerning, at der kommer flere danskere over 65. I Danmark har seniorerne stået for hele 70 % af befolkningstilvæksten siden 1998. Det rejser et oplagt og helt presserende spørgsmål om, hvordan byplanlægningen rummer os alle – også når vi er ældre.

MorgenDAC har inviteret Lotte Nystrup Lund, Futurista.dk, der er en af hovedkræfterne bag Sundhedsstyrelsens projekt “Brugbar by”. Det projekt handler om, hvordan byplanlægningen kan understøtte et godt liv og en god by for de mange forskellige mennesker, der har det til fælles, at de er over 65.

Lotte Nystrup Lund møder kunstkritiker og forfatter Bente Scavenius, der har fulgt Københavns forvandling siden hun flyttede til byen i 1970erne. Sammen med Adrian Lloyd Hughes reflekterer de to over, hvad det betyder for os, at bo der, hvor vi gør, hvordan det forandrer sig med alderen og hvilke krav det stiller til byudviklingen både i store og små byer.

Dagens vært er Adrian Lloyd Hughes.

Om MorgenDAC

MorgenDAC er byens vigtigste morgenkaffe! Et ugentligt event for alle, der engagerer sig i byens udvikling – eller gerne vil det. Over en kop kaffe graver vi ned i et aktuelt emne i behagelige omgivelser. Vi har fokus på samtalen, hvor du får en nuanceret opdatering på de mest aktuelle spørgsmål i arkitektur og byudvikling. I løbet af en lille time vil du få de vigtigste, sjoveste eller mest overraskende perspektiver – og blive klædt på til at snakke med andre om dem.

Du kan lytte til podcasts fra tidligere MorgenDAC-events.
Dem kan du fx finde her eller ved at søge på MorgenDAC LIVE i din podcastapp.

Retningslinjer ift. COVID-19
Når du deltager i et event eller en konference i DAC, sørger vi for at der er god plads i lokalet, håndsprit let tilgængeligt, og et passende antal deltagere. Vi følger myndighedernes retningslinjer og tilpasser vores rammer, så vi lever op til krav og anbefalinger. Du skal derfor huske coronapas og også bære mundbind, når du besøger DAC. Du må gerne tage mundbind af, når du sidder ned til MorgenDAC.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +