Hvorfor kan vi ikke styre arkitekturen?

Når arkitekturdebatten raser, så er det ofte arkitekten, der står i skudlinjen. MorgenDAC ser nærmere på, hvordan arkitekturen bliver til og på vores muligheder for at styre den.

Tidspunkt:

25.08.2020 kl. 08.15-09.15

Arrangeret af:

Dansk Arkitektur Center

Sted:

Bryghuspladsen 10, 1473 København K

Arkitekturdebatten har aldrig fyldt mere, end den gør – og når nye bygninger skyder op i byen, rasler kritikken ofte ned. Det er enten for højt, bredt, lyst, mørkt, uoriginalt eller også ligner det et akvarium. Men hvorfor er det egentlig, at det ender, som det gør?

Når arkitekturdebatten raser, så er det ofte arkitekten, der står i skudlinjen. Men at arkitekturen ser ud, som den gør, og ligger, hvor den ligger, er ikke kun et resultatet af arkitektens vilje og smag. Rammerne for arkitekturen er som regel givet længe inden, arkitekten kommer i spil. Bygherrer, udviklere, myndigheder og politikere spiller alle en rolle i byens nye arkitektur. Det handler om økonomi, ideologi, prestige, funktionalitet, hensyn til naboer og ikke mindst smag og behag.

Til denne MorgenDAC ser vi nærmere på, hvordan arkitekturen bliver til og på vores muligheder for at styre den. Skal kommunerne kunne stille flere krav, arkitekturen have mere magt, eller hvad er løsningen? Vi spørger to eksperter, hvorfor det er så svært at styre arkitekturen. Holger Bisgård, der har en lang karriere inden for byplanlægning – ikke mindst fra sin tid som planchef i Københavns Kommune. Og Lars Autrup, der er direktør for Arkitektforeningen og ofte markerer sig i debatten om byernes udvikling og arkitekternes rolle.

Dagens vært er Lars Fjendbo Møller

Cookies

På arkitektforeningen.dk bruger vi cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på arkitektforeningen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +