Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/hvorfor-vaelges-parallelopdraget-saa-ofte-i-byudviklingsprojekter/
– og er der andre veje til arkitektonisk kvalitet? Møde i Jernbanebyen for Arkitektforeningens konkurrence-og udbudsnetværk.
JernBaneByen. Rendering: TeamCobe
Tidspunkt:
10.06.2022 Kl. 14:00-17:00 (18:30)
Sted:
Bydelsværkstedet i Jernbanebyen, Otto Busses Vej 5A, 1.sal, 2450 København
Arrangeret af:
Arkitektforeningens konkurrence-og udbudsnetværk
Jernbanebyen er det seneste i rækken af større Københavnske byudviklingsprojekter. Helhedplanen for omdannelsen af DSB’s værkstedsområde til en grøn og levende bydel blev til i et parallelopdrag, hvor fem tværfaglige teams, ledet af arkitekter, konkurrerede om at tegne deres bud på det 365.000 kvadratmeter store område.
Men hvad får beslutningstagerne til at vælge denne konkurrenceform, og hvad får deltagerne ud af processen? Hvordan afvikles parallelopdraget til størst værdi for byen og dens brugere? Hvornår er parallelopdraget ikke løsningen?
Kom og vær med, når Arkitektforeningens konkurrence- og udbudsnetværk mødes i Jernbanebyen og dykker ned i erfaringerne med parallelopdraget som udbudsform.
På mødet vil Torben Glesborg fra DSB Ejendomme give en indflyvning til projektet. Svend Erik Rolandsen fra Grandville fortæller om parallelopdraget som særlig konkurrenceform – med Jernbanebyen som udgangspunkt og med inddragelse af erfaringer fra andre byudviklingsprojekter. Og endelig vil der være mulighed for at møde Io Schønherr, projektleder fra Cobe, og fagdommer MAA Flemming Frost til en fælles debat.
14:00 Velkomst og rammesætning v/Sidsel Hodge, Arkitektforeningen
14:10 Om Jernbanebyen, baggrunden og projektet
14:45 Parallelopdraget som konkurrenceform
Pause
16:00 Paneldebat med:
– Torben Glesborg, DSB Ejendomme
– Svend Erik Rolandsen, Grandville
– Io Maria Andersen Schønherr, COBE
– Flemming Frost, Juul Frost Arkitekter
16:45 Afslutning af programmet og gåtur ned til Banegården.
17:00 -18:30 Forfriskninger og mulighed for uformel snak og netværk.
NB: For at deltage i webinaret skal du være medlem af vores konkurrence-og udbudsnetværk.
Bliv en del af konkurrence- og udbudsnetværket og vær med til at skabe et centralt omdrejningspunkt for udveksling af relevant viden og sparring på de mest aktuelle udfordringer.
Vi analyserer konkurrence- og udbudsforløb, undersøger rammerne, deler erfaringer og bringer viden i spil i fællesskab.
For at lære af hinanden, løfte vidensniveauet, understøtte rammerne for arkitektonisk kvaliteten og udbrede kendskab til god praksis.
Netværket er for alle, der beskæftiger sig med konkurrencer og udbud med arkitektydelser. Både bygherrer, rådgivere, udviklere og andre, som har hænderne nede i udbudspraksis, er velkomne.
Netværket mødes seks gange om året. Vi mødes til to fysiske og fire digitale arrangementer om aktuelle emner samt inspirerende oplæg fra bygherrer, forskere og praktikere.
De fysiske netværksmøder tager som regel afsæt i en konkret case og afholdes skiftevis i København og Aarhus.
Den Nye Skole i Odense. Visualisering: Kjaer & Richter
Bliv en del af konkurrence- og udbudsnetværket og vær med til at skabe et centralt omdrejningspunkt for udveksling af relevant viden og sparring på de mest aktuelle udfordringer. Vi analyserer konkurrence- og udbudsforløb, undersøger rammerne, deler erfaringer og bringer viden i spil i fællesskab. For at lære af hinanden, løfte vidensniveauet, fremme kvaliteten og udbrede kendskab til god praksis.
Læs mere