In the Making – Artistic Methods in Architecture and Design

Nåede du ikke udstillingen In the Making – Artistic Methods in Architecture and Design i København? Så tag til Malmø og få et indblik i de kunstneriske metoder, der anvendes i undervisningen på Det Kongelige Akademi. I en tid, der kræver omfattende samfundsmæssige ændringer i værdikæder og adfærd, er disse arbejdsmetoder vigtige at tage i brug. Kan ses hos Form/Design Center frem til 31.08.2025

InTheMaking

Tidspunkt:

Frem til 31.08.2025

Sted:

Form/Design Center, Lilla torg 9, 211 34 Malmö, Sverige

Arrangeret af:

Det Kongelige Akademi

In the Making – Artistic Methods in Architecture and Design viser 26 projekter af studerende og forskere ved Det Kongelige Akademi og en række film med interne og eksterne aktører om, hvordan de kunstneriske metoder undersøger og udvikler verden omkring os.

I en verden, hvor bæredygtighed er udgangspunktet, og store kriser kalder på omfattende forandringer i værdikæder og adfærd, er arbejdsmetoder som de kunstneriske vigtige at få i spil. Metoderne anvendes bl.a. af arkitekter og designere og har potentialet til at opstille positive scenarier for fremtiden, omfavne tværfaglighed, håndtere komplekse problemstillinger og inddrage vores sanser, så vi får kultur og identitet med i forandringerne.

Uforudsigeligheden er en fundamental præmis ved de kunstneriske metoder. Arkitekter og designere lærer at vælge de metoder, der giver mening i forhold til den konkrete problemstilling, de står over for eller det eksperiment, de vil udføre. Der hentes inspiration fra andre videnskaber, kunst og kultur, eller fra den offentlige og kommercielle verden. Der er sjældent en entydig løsning, og de kunstneriske metoder giver plads til den personlige og æstetiske fortolkning.

Det Kongelige Akademi har siden sin grundlæggelse arbejdet med den kunstneriske tilgang, der er et af tre centrale ben i Akademiets vidensgrundlag, hvor de to andre er praksis og videnskab.

Projekterne er udvalgt af en bredt panel bestående af:

Eksterne medlemmer: Grundlægger og kreativ direktør Rosan Bosch v Rosan Bosch Studio og Museumsdirektør på Copenhagen Contemporary, Marie Laurberg.

Interne medlemmer: Rektor Lene Dammand Lund, Studielektor Malene Kristiansen, Lektor Guro Sollid, Studerende Elis Sven Philip Thermaenius, Pressekonsulent Inge Henningsen, Udstillingsleder Susanne Jøker Johnsen.

 

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +