Kan du overskue at gøre mere for klimaet?

MorgenDAC: Klimadagsordenen er allestedsnærværende og alligevel abstrakt for mange. Hvordan holder vi fast – og hvordan holder vi til det? Kan vi gøre klimakampen mere håndgribelig for den enkelte både i privatlivet og arbejdslivet?

BLOX af OMA. Foto: Rasmus Hjortshøj

Tidspunkt:

24.05.2022 Kl. 08.15 – 09.15

Sted:

Dansk Arkitektur Center, BLOX, Bryghuspladsen 10, København K

Arrangeret af:

MorgenDAC

‘Tro på det – klima håb og handlekraft” er titlen på Ida Aukens helt nye bog, hvor hun fortæller om sin egen tur gennem en decideret klimadepression i starten af sit voksne liv og til den kamp – klimakampen – som hun har gjort til sin.

Men hvordan laver vi forandringer, som bliver til mere end gode intentioner, og hvordan undgår vi samtidig at blive helt lammet af dagsordenen i forsøget?
Det spørger vi Ida Auken, forfatter og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, og Charlotte Louise Jensen, Concito og tidligere forsker i hverdagsliv om.

Vi diskuterer også, hvem der egentlig har ansvaret for klimaet, når vi går på arbejde – dig selv eller din arbejdsgiver? Eller måske politikerne? Og hvordan handler vi uanset, om vi har klimaangst, klimaskam eller klimahåb?

Anne Katrine Harders er vært.

Om MorgenDAC

MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler vi beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Bliv opdateret til en klog morgenkaffe hver tirsdag inden arbejde. Det er gratis at være med.

Efter arrangementet har du mulighed for at se vores aktuelle udstillinger inden huset åbner eller besøge DAC Café.

Husk, at du kan lytte til podcasts fra tidligere MorgenDAC-events via dac.dk.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +