Kan man lukke en landsby?

MorgenDAC: Mens de store byer efterhånden har vænnet sig til befolkningsvæksten, er det for landsbyerne svært at vænne sig til affolkningen. For hvordan kan de overleve – vil de overhovedet overleve?

Gadekær i Danmark. Foto: Pixabay.

Tidspunkt:

30.11.2021 kl. 08.15 – 09.15

Sted:

DAC, Bryghuspladsen, København K

Arrangeret af:

Dansk Arkitektur Center

I medierne for man let det indtryk, at mange ressourcestærke børnefamilier, især motiveret af coronakrisen, forlader storbyen til fordel for de små landsbyer. Men statistikkerne afslører noget andet. Nemlig, at mange landsbyer stadig kæmper for bare at opretholde befolkningstallet.

Det sætter kommuner med små byer under pres. For hvordan fastholder man et acceptabelt serviceniveau med både skoler, hjemmepleje, idrætsfaciliteter og infrastruktur, når den kritiske masse er spredt ud over store områder? Hvad gør det ved sammenhængskraften, når Brugsen må lukke og husene står tomme og forfalder?

Til denne MorgenDAC tager vi fat på den svære snak om de danske landsbyers fremtid. Sammen med kommunaldirektør i Lolland Kommune, Thomas Knudsen, og strategisk rådgiver, Camilla Hjortkær, prøver vi at forstå, hvad det er for en opgave kommunerne står midt i.

Vi ser også på, hvad der lykkes for de små byer, der formår at trodse tendensen, og vi diskuterer, hvad vi kan gøre de steder, hvor udfordringerne ser ud til at fylde mere potentialerne. Kan vi være tvunget til at prioritere nogle landsbyer på bekostninger af andre, hvis livet igen skal blomstre uden for de store danske byer?

Vært: Lars Fjendbo Møller

HUSK coronapas!

Om MorgenDAC

MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i debatten om byens udvikling og arkitektur. Vores gæster ved, hvad de snakker om, og du bliver klædt på til at snakke med om alt fra stigende boligpriser til overturisme, og hvordan vi skal bo i fremtiden.

Du kan lytte til podcasts fra tidligere MorgenDAC-events på dac.dk.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +