Kan vi bo småt, fælles og alligevel hver for sig?

Både klimaet og boligpriserne kalder på, at vi bor mindre og tættere. MorgenDAC spørger hvordan vi gør det, hvis vi ikke vil bo i bofællesskab og når livskvaliteten i det 200 kvm store parcelhus også frister?

Bofællesskabet Skråplanet i Jonstrup fra 1973 er tegnet af Jan Gudmand Høyer. Foto: Laura Stamer

Tidspunkt:

14.12.2021 Kl. 08.15-09.15

Sted:

DAC, BLOX, Bryghuspladsen, København K

Arrangeret af:

MorgenDAC

Det er svært at abstrahere fra 70’ernes kollektiver, når talen falder på at bo sammen og dele mere. Måske attraktivt for nogle og for andre helt utænkeligt. Men det kan alligevel blive aktuelt for mange af os. Vi skal bo mindre og dele mere for klimaets skyld. Og med galoperende boligpriser i de større byer, er mindre boliger også et afgørende svar på, hvordan flere får råd til at bo der.

Men hvis en lille lejlighed skal kunne konkurrere med et parcelhus på 200 kvm, skal den ikke bare have god beliggenhed. Den skal rumme alle de funktioner, der gør hverdagen mulig og livskvaliteten høj – og det er mere og andet end fællesvaskeri og fællesspisning.

MorgenDAC ser på nye måder at bo småt, fælles og alligevel hver for sig. Vi har inviteret arkitekt MAA Michael Asgaard Andersen, der netop er udkommet med bogen ”Bofællesskaber”. Sammen med arkitekt MAA og partner hos Vandkunsten, Søren Nielsen, diskuterer vi, hvordan vi bor sammen i fremtiden – fra det klassiske bofællesskab til hypermoderne small living.

Vært: Anne Katrine Harders.

Om MorgenDAC

MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i debatten om byens udvikling og arkitektur. Vores gæster ved, hvad de snakker om, og du bliver klædt på til at snakke med om alt fra stigende boligpriser til overturisme, og hvordan vi skal bo i fremtiden.

Du kan lytte til podcasts fra tidligere MorgenDAC-events via dac.dk

Bofællesskaber – 1970 til i dag

Køb bogen hos Arkitektens Butik

I ‘Bofællesskaber’ undersøger en række eksperter på området både tidligere, nuværende og kommende bofællesskaber i Danmark. Bogen belyser overordnede perspektiver og dykker ned i 20 udvalgte bofællesskaber fra de seneste fem årtier. Michael Asgaard Andersen er Ph.d. og lektor på Det Kgl. Akademi, Arkitektskolen i København. Han har tidligere udgivet ‘Jørn Utzon – arkitekturens tilblivelse og virke’. Bogens fotografier er taget af arkitekturfotograf Laura Stamer.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +