KAPELLET GENFORTALT: Når materialer får nyt liv

Hvordan kan erfaringerne fra kapellets forvandling inspirere nye måder at arbejde med byggeri og transformation på? Med udgangspunkt i kapellets skala og metodik inviterer vi til en samtale om, hvordan genbrugsmaterialer, kunstneriske greb og stedsspecifikke undersøgelser kan spille sammen med bygningsregulativer, proceskrav og bygherreinteresser – og hvordan disse metodikker kan gøres tilgængelige i almindelig byggesagspraksis.

Foto: Laura Stamer. Projekt: KAPELLET GENFORTALT, Arkitektforeningen. Transformationen af kapellet på Frederiksberg hospitalsgrund er blevet til i tæt samarbejde mellem: Tegnestuen Verna, billedkunstner Julie Falk, forfatter og kulturgeograf Emmy Laura Pérez Fjalland, tegnestuen A part of Sum, kunstner og snedker Line Hvidbjerg, arkitekt MAA og murerlærling Lasse Buus, kunsthåndværker Karoline Bach Larsen, tegnestuen Hahn Lavsen, billedkunstner Rasmus Søndergaard Johannsen, billedvæver Marianne Noer samt Kunsthistoriker og ph.d. Marianne Krogh og arkitekt MAA Sidsel Gelting Hodge, Arkitektforeningen.

Tidspunkt:

24.09.2025 kl. 16:30 - 18:00

Sted:

Kapellet, Frb. Hospital, Vej 8, Bygning 23 (mellem Tesdorpfsvej/Skadestuevej)

Pris:

Gratis for MAA
Gratis for FORUM-medlemmer
Gratis for Studerendemedlem af Arkitektforeningen
Gratis for Ikke-medlem

Tilmelding ikke længere muligt

Mie Dyreberg Haldrup

+45 28 86 98 44

mh@arkitektforeningen.dk

Arrangementet tager afsæt i kapellets transformation som eksempel på, hvordan materialer kan få nyt liv uden at bygningens identitet går tabt. Vi undersøger, hvad der sker, når man giver plads til en ”fase 0” – en tidlig fase, hvor stedet, materialerne og historien undersøges grundigt, inden de egentlige løsninger fastlægges.

Panelsamtalen sætter fokus på, hvordan genbrugsmaterialer kan bearbejdes og integreres i nye sammenhænge, og hvordan dette kræver nye former for værdisætning, samarbejde og æstetik. Deltagerne deler konkrete erfaringer med, hvordan man kan håndtere risici, udvikle værktøjer og skabe processer, der styrker samarbejdet mellem arkitekter, bygherrer, håndværkere, entreprenører og myndigheder. Samtidig diskuteres, hvordan kapellets metodikker kan inspirere til bredere forandringer i byggeriet fra genbrug i praksis til lovgivning og regulering.

Arrangementet indledes med en rundvisning i kapellet, hvor stedets materialer, æstetik og historie foldes ud i den nye fortælling, de er blevet vævet ind i. Herefter følger panelsamtalen med deltagere, der repræsenterer forskellige led i processen – fra arkitektur og håndværk til bygherre og lovgivning.

I samtalen deltager blandt andre:

  • Frederik Koefoed, arkitekt MAA og partner i tegnestuen Verna, med i projektet KAPELLET GENFORTALT
  • Thelma Slaatto og Cecilie Morsbøl, arkitekter MAA
  • Tine Pi, advokat og partner i Bech-Bruun
  • Jan Guldbrandsen, ejer og stenhugger, Herlev Stenhuggeri, har deltaget i arbejdet med KAPELLET GENFORTALT
  • Dorota Beres, Arkitekt MAA og byggeøkonom ved Bygningsstyrelsen

KAPELLET GENFORTALT er udviklet af Arkitektforeningen og er støttet af Dreyers Fond, Statens Kunstfond, Bestles Fond, Knud Højgaards Fond samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Mie Dyreberg Haldrup

+45 28 86 98 44

mh@arkitektforeningen.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +