MAA-frokost med NOAA

Mød tegnestuen, som anvender dialog, eksperimenterende løsninger og sanselige oplevelser som løftestang for arkitekturen.

Ole Smith og Pernille Bisgaard, arkitekter MAA

Tidspunkt:

30.05.2022 Kl. 12.15-12.45

Arrangeret af:

Arkitektforeningen

Sted:

Online via Microsoft Teams

NOAA er etableret i 2015 af de to MAA’er, Pernille Bisgaard og Ole Smith, efter 12 år med base i London og talrige projekter i den engelske hovedstad, i Singapore, Wales, Kuala Lumpur, Hong Kong og New York. Nu arbejder de fra en baggård på Vesterbro, hvor håndblæste glaslamper, plastprøver af genbrugte yoghurtbægre, Arkitektens bagkatalog, glaserede tegl, og talrige 1:1 prototyper omgiver dem.

“Vi har haft en fantastisk tid i udlandet, og vi har taget en masse erfaring med hjem fra store internationale projekter, unikumarkitektur og velhaverboliger, som vi nu bruger til at skabe værdi i mere borgernære projekter for kommuner, biblioteker og offentlige institutioner rundt omkring i Danmark,” fortæller Pernille Bisgaard.

På frokostmødet kan du høre Ole og Pernille fortælle mere om deres tilgang og aktuelle projekter. Hvis du vil tyv-starte kan du læse vores portrætartikel om tegnestuen længere nede på siden.

Om tegnestuen

NOAA er grundlagt i 2015 af de to arkitekter MAA Pernille Bisgaard og Ole Smith, som tidligere har arbejdet 12 år med base i London. Tegnestuen tæller i dag tre ansatte og har til huse på Vesterbro i København.

En del af START

NOAA er i 2021 udvalgt som en del af START, som matcher vækstlagstegnestuer med opgaver i kommunerne. Dreyers Fond og Arkitektforeningen står bag projektet. NOAA er netop valgt til at udvikle dyrelegepladsen ‘Dyren’ i Valby for Københavns Kommune.

Om MAA-frokost

Hver anden mandag kan du spise din frokost i selskab med andre, mens en arkitekt MAA holder oplæg. Med initiativet ønsker vi at eksponere aktuelle projekter og initiativer i foreningen og koble dem direkte til vores medlemmers projekter og arbejdsopgaver.

Desuden er giver frokosterne mulighed for at få faglige input til ens eget arbejde, opbygge netværk og udforske samarbejdspotentialer på tværs af arbejdspladser og opgaver.

Se eller gense oplægget med NOAA

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +