Medlemsfrokost med Ali Arvanaghi

Brug din frokostpause sammen med andre MAA’ere, når Arkitektforeningen inviterer til digitale frokostmøder med oplæg fra udvalgte medlemmer.

Remiseparken i Urbanplanen på Amager er forvandlet til et nyt, fælles mødested af BOGL. Foto: COAST STUDIO.

Tidspunkt:

01.02.2021 kl. 12.15-12.45

Sted:

Online via Microsoft Teams

Arrangeret af:

Arkitektforeningen

Hver anden mandag inviterer Arkitektforeningen alle medlemmer til digitale frokostmøder kl. 12.15-12.45 med en ny oplægsholder hver gang. Oplægsholderne finder vi i første omgang blandt vores kompetente medlemmer i det offentlige, der vil fortælle om særlige projekter, der karakteriserer deres arbejde og virke på deres arbejdspladser.

Formålet med frokostmøderne er at give et indblik i bredden og diversiteten i det offentlige planarbejde, og de muligheder der er for at arbejde med arkitektur i en politisk styret organisation og hverdag. Samtidig er frokostmøderne en mulighed for at få faglige input til ens eget arbejde og etablere nye netværk og udforske samarbejdspotentialer på tværs af arbejdspladser og -opgaver.

Frokost med Ali mandag den 1. februar

Ali Arvanaghi har en lang karriere på nogle af de mest eksponerede tegnestuer bag sig, men det sidste års tid har han arbejdet som arkitekt og byudvikler i Københavns Kommune, Områdefornyelse Sundby, hvilket har givet ham en fornyet arbejdsglæde. Han ser det som et kæmpe privilegie og et stort ansvar at være med til at planlægge og udforme de rum, som vi alle sammen bevæger os i.

Ali udnytter i sit arbejde sin faglige og professionelle palette i dens fulde spektrum. Dels som projektleder for Sundby – fra fælled til strand, hvor han ser på de store linjer og bruger de strategiske værktøjer, mens han som projektleder for anlægsprojektet Sundbyøster Plads, er helt nede i materialevalg og byggeteknik.

I alle de projekter og samskabelsesprocesser Ali er involveret i bruger han dagligt sine evner til at udfolde og formidle arkitektfagets bidrag til byen og samfundet i sin dialog med borgere, rådgivere, politikere, jurister, antropologer og mange andre aktører og fagligheder.

Program

12.15 Velkomst ved Katrine Østergaard Bang.

12.17 Oplæg om områdefornyelsen Sundby i København ved arkitekt MAA og projektleder Ali Arvanaghi.

12.30 Dialog & spørgsmål.

Program og oplægsholdere de kommende mandage

Den 15. februar: Thore Rytter Klitgaard, arkitekt MAA og chefkonsulent, Næstved Kommune.

Den 1. marts: Lotta Tiselius, arkitekt MAA og projektudvikler, Stadsarkitektens afdeling Vejle Kommune.

Den 15. marts: Andreas Munksgaard Weir, arkitekt MAA og byplanlægger, Vordingborg Kommune.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +