Mere magt til byens borgere?

MorgenDAC overvejer hvor meget magt borgerne skal have i byudviklingen, og hvordan de kan deltage, så det giver mening og medejerskab?

BLOX. Foto: Rasmus Hjortshøj

Tidspunkt:

29.09.2020 kl. 08.15 – 09.15

Sted:

DAC, BLOX, Bryghuspladsen, København K

Arrangeret af:

DAC

Byen skal designes for dem, der skal bo, leve og bevæge sig i den – borgerne. Men hvor meget skal borgerne egentlig selv være med til at bestemme over byens udvikling, og bør de deltage endnu mere, når der bygges nye bygninger, planlægges nye veje og rives ned i vores by?

Det er byens borgere, der bedst kender deres by. De ved, hvilke legepladser der er gode, hvilke lyskryds de bander over hver dag, og hvor der er allermest gråt, trist og utrygt at bevæge sig rundt. Og borgerne er da heller ikke bange for at ytre sig, når de er utilfredse med nye bygninger, pladser eller endda hele nye bydele. Men hvor meget magt skal borgerne egentlig have i byudviklingen, og hvordan kan de deltage, så det giver mening og medejerskab?

Det spørger DAC om til denne MorgenDAC, med besøg af Zakia Elvang, partner i WE DO DEMOCRACY, der arbejder med borgersamlinger, og Karsten Biering, vicedirektør i Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Dagens vært er Lars Fjendbo Møller.

Om MorgenDAC

MorgenDAC er byens vigtigste morgenkaffe! Et ugentligt event for alle, der engagerer sig i byens udvikling – eller gerne vil det.

Over en kop kaffe graver DAC ned i et aktuelt emne i behagelige omgivelser, med fokus på samtalen, hvor du får en nuanceret opdatering på de mest aktuelle spørgsmål i arkitektur og byudvikling. I løbet af en lille time vil du få de vigtigste, sjoveste eller mest overraskende perspektiver – og blive klædt på til at snakke med andre om dem.

Hør også tidligere MorgenDAC som podcast hos dac.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +