Netværksmøde: Bæredygtighed i lokalplaner

Bæredygtighed i lokalplaner er noget, vi taler meget om, især når byggesektoren står for næsten 40 % af CO2 udledningen i Danmark. Men hvad kan kommunerne kræve, og hvad er op til rådgivere, developere og grundejere selv at sikre? Københavns Kommunes Bæredygtighedsværktøj til lokalplaner forsøger at svare på netop de spørgsmål.

København Kommunes bæredygtighedsværktøj til lokalplaner.

Tidspunkt:

26.04.2022 kl. 14.00-15.30

Sted:

Microsoft Teams

Arrangeret af:

Planfagligt netværk

På dette møde sætter Arkitektforeningens planfaglige netværk fokus på bæredygtighed i lokalplanlægningen. Med udgangspunkt i erfaringer med at udvikle og bruge Københavns Kommunes bæredygtighedsværtøj til lokalplaner i praksis, diskuterer vi potentialer og udfordringer i forhold til at stille krav til bæredygtighed i lokalplaner.

Mød konsulent Lærke Cecilie Bjerre fra KL og projektleder Frederik Fenger fra Københavns Kommune, som begge har været med til at udvikle og teste værktøjet. Frederik er projektleder for implementeringen.

Om Københavns Kommunes Bæredygtighedsværktøj til lokalplaner

Værktøjet er et dialogværktøj, der konkretiserer det umiddelbart fluffy og meget alsidige ord “Bæredygtighed” til en lokalplankontekst og synliggør sammenhængen med fx DGNB. Bæredygtighedsværktøjet er udviklet med henblik på at indgå i en tidlig dialog med bygherrer om hvilke initiativer, der bør indarbejdes som lokalplanbestemmelser, og hvilke bygherrer kan tage frivilligt initiativ til for at bidrage til den bæredygtige byudvikling i byggeriet.

Du finder værktøjet her.

Tilmelding

Du tilmelder dig netværksmødet ved at sende en mail til kb@arkitektforeningen.dk senest den 25. april. Mødet er forbeholdt medlemmer af Arkitektforeningens planfaglige netværk. Alle arkitekter MAA kan være med.

Mødet er det andet af fire netværksmøder i 2022 med fokus på aktuelle tendenser. Læs mere om Arkitektforeningens planfaglige netværk og se datoer for de kommende møder her.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +