Netværksmøde: Det er dejligt på landet

Bliv en del af det faglige netværk om udviklingen af landsbyerne og det gode liv på landet i Østjylland. På dette første møde introducerer vi til projektet Arkitekturens stemme i Østjylland og netværket ”Det er dejligt på landet”.

Andelssamfundet i Hjortshøj er et laboratorium for bæredygtig livsstil. Tegnet af Cubo Arkitekter. P+P Arkitekter har været bygherrerådgiver. Foto: Martin Schubert

Tidspunkt:

D. 30.06.2022 Kl. 15-17

Sted:

Arkitektskolen Aarhus, Exners Plads 7, 8000 Aarhus

Arrangeret af:

Arkitektforeningen Østjylland

I netværket vil vi vidensdele og diskutere, hvordan det gode liv på landet skabes, og hvordan udviklingen af landsbyer ikke kan ske på samme måde, som man udvikler fx forstaden.

Vi skal se på nye boformer, nye rammer for fællesskaber og generelt på, hvordan arkitektur kan være med til at skabe det gode liv på landet. Netværket skal desuden være med til at kvalificere programmet for en konference om emnet, der afholdes september 2022.

Netværksgruppens arbejde skal munde ud i en række anbefalinger til, hvordan man fremadrettet kan skabe det gode liv på landet, anbefalingerne deles efterfølgende til relevante medier.

Har du lyst til at være med i gruppen så send meget gerne en mail til tlm@arkitektforeningen.dk med et par linjer om dig selv, og hvordan du kan spille ind i dagsordenen.

Praktisk information:

Vi mødes tre gange det næste halve år hvor projektet “Arkitekturens stemme” kører. Til hvert netværksmøde tager vi aktuelle problemstillinger op og får oplæg fra fagfolk, der arbejder aktivt med emnet.

Netværksgruppen er gratis, og der vil være let forplejning til møderne.

Netværket drives af Arkitekt MAA Trine Lybech Madsen, projektleder for “Arkitekturens Stemme”.

Meld gerne tilbage om DU har lyst til at være med i netværksgruppen og blive lidt klogere på, hvordan vi sammen skaber det gode liv på landet.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +