Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/netvaerksmoede-udbygningsaftaler/
Udbygningsaftaler skal efter planlovens § 21b være frivillige. Men hvad betyder det i praksis? Hvor langt må en kommune gå for at vejlede om paragraffens muligheder? Hvilke typer infrastrukturanlæg kan der indgås aftale om? Er der noget krav om, at behovet for investeringer i infrastruktur skal dokumenteres? Få svarene på dette møde.
Tidspunkt:
24.01.2022 kl. 14.00-15.30
Sted:
Microsoft Teams
Arrangeret af:
Planfagligt Netværk
Vi har inviteret advokat Louise Heilberg fra advokatfirmaet Bech-Bruun til at gøre os klogere. Hun arbejder blandt andet med udbygningsaftaler – enten fra den private eller den offentlige side – og har hjulpet flere kommuner med at udforme en udbygningsaftale.
Louise rådgiver desuden i sager vedrørende infrastruktur og har særligt speciale i veje og ledninger. Inden sin ansættelse i Bech-Bruun i 2017 havde Louise 20 års erfaring fra staten, sidst som chefjurist i Vejdirektoratet. Det har naturligvis givet Louise en solid viden om forvaltningsret samt den praktiske daglige virkelighed i den offentlige forvaltning. Den erfaring bruges i den daglige rådgivning, hvor klienterne oftest enten er kommuner, offentlige virksomheder eller private virksomheder, der ønsker at byudvikle områder. Louise har udgivet vejloven med kommentarer i 2020 og Privatvejsloven med kommentarer forventes at udkomme til april.
Efter oplægget er der god tid til spørgsmål og debat.
Du bedes tilmelde dig netværksmødet senest den 19. januar til kb@arkitektforeningen.dk
Mødet er forbeholdt medlemmer af Arkitektforeningens planfaglige netværk. Alle arkitekter MAA kan være med.
Mødet er det første af fire netværksmøder i 2022 med fokus på aktuelle tendenser. Læs mere om Arkitektforeningens planfaglige netværk og se datoer for de kommende møder her.
Udbygningsaftaler er et aktuelt emne i disse måneder: Advokatfirmaet Horten udtrykker kritik af Aalborg Kommunes praksis, når det kommer til at indgå udbygningsaftaler. I Århus Kommune har man givet sin praksis et serviceeftersyn. Det kan du læse mere om i disse to artikler i Byrummonitor:
Sagen er også sendt videre til Kaare Dybvad Bek:
Holger Bisgaard kommenterer på sagen i Altinget: