Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/nyt-netvaerk-transformation-en-faelles-dagsorden/
Arbejder du med myndighedsrollen i det offentlige, som f.eks. byggesagsbehandler eller er du praktiserende arkitekt med interesse for transformation? Så kom med når vi kickstarter et nyt fagligt netværk for transformation af den eksisterende bygningsmasse. Målet er at bygge bro mellem myndighedsrollen/byggesagsbehandling og tegnestuer for bedre dialog og en mere smidig sagsbehandling – og bane vejen for den grønne transformationsdagsorden.
Tidspunkt:
10.12.2024 kl. 15:00 - 17:00
Sted:
Åbenrå 34, 1124 København K/Hybridmøde
Pris:
Gratis og kun for medlemmer
Tilmelding ikke længere muligt
Kom med, når Arkitektforeningen lancerer det nye medlemsdrevne netværk “Transformation – en fælles dagsorden”, hvor vi sammen bygger bro mellem myndighedsbehandling og tegnestuer. Netværket er din mulighed for at udforske udfordringer og muligheder på begge sider af bordet, når den grønne transformationsdagsorden skal løftes. Gennem dialog og fælles indsats kan vi styrke kvaliteten i forandringen af bygninger og byrum og samtidig sikre en mere bæredygtig samfundsudvikling.
Netværket lægger fra land den 10. december i Arkitektforeningen. Og dagens program lægger op til gensidig læring, fælles forventningsafstemning og inspiration. Vi starter med oplæg og dialog med Arkitekt MAA Anders Grimm og afslutter med en åben diskussion om jeres ønsker til netværkets fremtid.
Kom og vær med til at skabe en fælles dagsorden for transformation af eksisterende byggeri – sammen skaber vi en platform, der styrker fagligheden og fremmer samarbejdet.
Kl. 15.00:
Velkomst og introduktion
v. Dorte Sibast, udviklingschef i Arkitektforeningen, og Birgitte Kortegaard, arkitekt MAA og netværksleder
Kl. 15.15:
Oplæg, erfaringer og dialog
v. arkitekt MAA Anders Grimm fra Over Byen Arkitekter
Kl. 16.00:
Netværksdialog om rammerne og deltagernes forventninger
Kl. 16.50:
Opsamling og afrunding
Om netværket
Netværket er medlemsdrevet. Lederrollen går på skift på årlig basis, og vi optager løbende nye medlemmer.
De fire-fem årlige møder afholdes i Åbenrå 34 i København K.
Tilmeld dig netværket via mail@arkitektforeningen.dk
Om netværkslederen Birgitte Kortegaard
Nuværende leder af netværket er arkitekt MAA, Birgitte Kortegaard, AY2R@kk.dk.
Birgitte er chefkonsulent og teamkoordinator i Københavns Kommune. Med over 20 års erfaring fra det offentlige brænder Birgitte for at bringe social, kulturel og fysisk bæredygtighed i fokus gennem engageret samarbejde og faglig integritet.
Læs mere om netværket her