Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/open-call-chicago-architecture-biennial-2021/
Ansøgningsfrist: Statens Kunstfond søger i samarbejde med Chicago Architecture Biennial en tværfaglig gruppe af arkitekter og designere/kunsthåndværkere til at udføre det officielle danske bidrag til Chicago Architecture Biennial i september 2021.
Tidspunkt:
07.12.2020
Arrangeret af:
Statens Kunstfond og Chicago Architecture Biennial
Har I idéen til at udvikle et nyt fælles byrum, der bygger på samskabelse med lokalsamfundet?
Med udgangspunkt i et nyt, banebrydende samarbejde med Chicago Architecture Biennial, efterspørger Kunstfonden de bedste kompetencer fra danske arkitekter – herunder landskabsarkitekter, kunsthåndværkere og designere til at byde ind med et tværfagligt biennalebidrag med fokus på samskabelse.
Vinderprojektet skal repræsentere Danmark ved biennalen, som er den største arkitektur- og designbegivenhed i USA.
Temaet for 2021 udgaven af Chicago Architecture Biennial er ‘The Available City’, og har et særligt fokus på at identificere muligheder for at gentænke og genskabe vores byer gennem designinterventioner skabt i dialog med lokale borgerne.
Vinderne af open call skal arbejde tæt sammen Chicago Architecture Biennial og David Brown, biennalens nyudnævnte Artistic Director, om at realisere projektet i dialog med lokalmiljøet.
Den vindende ide skal munde ud i et fysisk projekt på en byggetomt i bydelen North Lawndale, et af Chicagos mest underprioriterede områder. Her skal vinderprojektet demonstrere og skabe en konkret oplevelse af, hvordan veldesignede fælles rum kan bidrage til en øget oplevelse af værdi og livsudfoldelsesmuligheder for det lokalområde som projektet skal fungere i.
Ansøgningsfrist for open call er den 7. december 2020.