På Byens Vegne

Som en del af arkitekturåret inviterer Kulturdistriktet til oplevelseskonference om den inkluderende by.

Paa-Byens-Vegne-foto-Arthur-Azikovich

Foto: Arthur Azikovich

Tidspunkt:

25.05.2023 kl. 13 - 20

Sted:

Tunnelfabrikken, Nordhavn, København

Arrangeret af:

Kulturdistriktet

Kulturskabere, arkitekter, developere og alle andre med et bankende hjerte for kultur og byudvikling inviteres til samtale om de fremtidige byers potentialer, muligheder og udfordringer.

I hvilket omfang fremmer vores nuværende planlægning og arkitektur en inkluderende by? Hvordan kan kulturen bruges som driver til at skabe flere inkluderende og kreative byrum for alle? Og hvordan bliver vi bedre til at skabe oplevelsesrige rum, der tager højde for menneskers forskellige behov?

Disse og mange flere spørgsmål vil blive drøftet i samtale med en stribe af de skarpeste aktører, der markerer sig inden for kultur, arkitektur og byudvikling.

Under temaet ‘Den Inkluderende By’ vil vi dykke ned i kulturens potentialer i byudviklingen, lade kunsten og arkitekturen blomstre i Tunnelfabrikkens gigantiske bygning og diskutere, hvordan vi skaber løsninger, der omfavner alle og imødekommer mangfoldigheden i byrummet.

Eftermiddagens tætpakkede program afsluttes i afslappede rammer i kulturoasen Odds and Ends, hvor Kulturdistriktet har sammensat et ekstraordinært AFTER WORK program med samtalesalon og lidt godt til ganen, som senere på aftenen vil flyde over til tonerne af elektronisk musik.

Program

13.00: Markedspladsen i Tunnelfabrikken åbner

14.00: Officiel velkomst v. Kulturdistriktet og Kultur og Fritid Østerbro

14.15: Om universelt design v. Universal Design Hub

14.45: Sammen om Sydhavnen i Aarhus v. Peter Thorsgaard

15.15: Pause m. kaffe og tid til at udforske Markedspladsen

15.45: Kunsten at inddrage v. Kenneth Balfelt

16.15: Orientkaj i Nordhavn v. Susanne Rud og Rita Justesen AFTER WORK i Odds and Ends

17.00: Samtalesalon med Finn Williams & Camilla Van Deurs (samtale på engelsk).

18.00: Social dining (to be announced).

Se mere på Facebook 

Se mere på Instagram

På Byens Vegne er initieret af Kulturdistriktet i samarbejde med Kultur & Fritid Østerbro, By & Havn, Bevica Fonden, Volcano og Copenhagen in Common.

Om På Byens Vegne

På Byens Vegne er en årlig tilbagevendende oplevelseskonference om kultur i arkitektur, hvor lokale, nationale og internationale aktører mødes om en fælles passion for kultur i arkitektur.

I skiftende scener i en række af Østerbro og Nordhavns ikoniske bygninger inviteres et panel af fremsynede aktører til en samtale om kulturens potentialer i byudvikling – hvert år under et nyt tema.

På Byens Vegne 2023 er en del af arkitekturårets program. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +