Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/parcelhuskvarter-under-omdannelse/
Arkitektforeningens arkitekturpolitiske netværk mødes på Håndværkskollegiet i Horsens til en dag med fokus på den transformation der mere eller mindre bemærket finder sted i vores parcelhuskvarterer over tid. Hvad kan man som kommune stille op overfor de individuelle boligdrømme der truer med at ødelægge et boligkvarters særlige karakter? Det vil vi drøfte på tværs af kommunale erfaringer.
Håndværkskollegiet i Horsens. Foto: BRF Fonden
Tidspunkt:
27.10.2026 kl. 09:30 - 16:00
Sted:
Håndværkskollegiet, Banegårdsgade 6, 8700 Horsens
Pris:
Gratis for Netværk for kommunal arkitekturpolitik
500 kr. for MAA
500 kr. for FORUM-medlemmer
Tilmeldingsfrist: 22.10.2026
Katrine Østergaard Bang
Planfaglig konsulent
+45 30 85 90 14
Hvordan kan vi sikre et boligområdes iboende kvaliteter? Hvad er de typiske udfordringer vi står overfor i byggesagsbehandlingen? Og hvilke redskaber har vi i kommunekassen til at håndtere den stigende tendens til at rive ned og bygge nyt og større? Hvordan kan vi understøtte en mere bæredygtig udvikling i vores boligområder, hvor bevaring og tilbygning bliver den nye normal?
Kom med til Horsens og vær med til at folde samtalen ud med afsæt i de erfaringer de har gjort sig i Horsens Kommune og de erfaringer du bringer med dig fra din egen kommune. Dagen byder på oplæg fra både stadsarkitekten, en byggesagsbehandler og planlæggere fra Horsens Kommune. Der bliver også god tid til at byde ind med erfaringer og perspektiver fra andre kommuner. Og derud over får vi en rundvisning på Håndværkskollegiet, der lægger hus til mødet – og vi kommer op og ser Horsens lidt fra oven.
9.30 – 10.00
Ankomst og netværk
10.00
Velkommen til netværksmøde i Horsens v. Katrine Ø. Bang, Arkitektforeningen
10.05 – 10.15
Tendenser i udviklingen i Horsens Kommune v. Stadsarkitekt og chef for Plan og Byg Jens Christian Pasgaard
10.15 – 10.30
Cases fra Horsens: Nyt byggeri i eksisterende områder v. Lidija Culjak, arkitekt og fagkoordinator i Byg, Horsens Kommune:
10.30 – 11.15
Samtale om de introducerede problemstillinger og deling af erfaringer på tværs faciliteret af Katrine
11.15 – 12.15
Rundvisning på Håndværkskollegiet v. forstander Jens Peter Stou
12.15 – 13.00
Frokost
13.00 – 13.20
KP-tillæg vs. lokalplan v. Sofie Krone, arkitekt MAA, og Rasmus Simonsen, arkitekt og fagkoordinator i Plan, Horsens Kommune:
13.20-13.50
Deltagernes erfaringer faciliteret af Katrine
13.50 – 14.10
Efterfaringer fra deltagelse i de fire netværksmøder i Bevar Mere/Plan 22+ netværket ”Fra parcel til potentiale” v. bygningskonstruktør Jens Nedergaard, Plan, og arkitekt Lidija Culjak, Byg, Horsens Kommune
14.10 – 14.55
Debat i plenum faciliteret af Katrine
14.55-15.30
Besøg VIAS udsigtsplatform fra 63 m. Herfra får vi et 360 graders blik ud over byen og nogle af de områder der er blevet introducert i dagens oplæg.
15.30
Tak for i dag. Hvad tager vi med os hjem?
Hvis du er medlem af Arkitektforeningen, kan du tilmelde dig via linket øverst på siden. Hvis du ønsker at tilmelde dig netværksmødet, men endnu ikke er medlem af netværket, så finder du mere info via linket nedenfor. Hvis du ønsker at deltage, men endnu ikke er medlem af Arkitektforeningen, så finder du mere info her.
Katrine Østergaard Bang
Planfaglig konsulent
+45 30 85 90 14
Se hvem der er med i netværket og hvordan du bliver en del af det
Få mere info