Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/kalender/punktbyen/
Oplev Punktbyen — en udstilling og filmisk portræt om Bellahøjhusene, hverdagsliv og byens overgangstilstand.
Stillfoto fra en af de tre film
Tidspunkt:
11.06.2026 kl. 17–21
Sted:
Brønshøj Vandtårn, Brønshøjvej 29B, 2700 København
Arkitekt MAA Caroline Stokholm og fotograf og videokunstner Jenny Amdi Sørensen inviterer til visning i Brønshøj Vandtårn af tre filmiske portrætter af Bellahøjhusene, skabt gennem det seneste års arbejde.
Udstillingen samler tre kortfilm i et triptykon, der undersøger den modernistiske boligtypologi gennem hverdagsliv, vedligeholdelse, landskab og sociale overgange. Bellahøj befinder sig i en overgangstilstand, hvor mange af punkthusene står ubeboede, og bebyggelsen eksisterer i et spændingsfelt mellem liv og fravær.
Med udgangspunkt i Bellahøjs arkitektur og landskab undersøger Punktbyen, hvordan byen formes af det, der vedligeholdes — og det, der forlades. Projektet peger på de kvaliteter, der opstår i mødet mellem boligform, landskab og sociale strukturer, og på det, der går tabt, når omsorg og kontinuitet ophører.
Udstillingen vises i Brønshøj Vandtårn — et punkt på kanten af punktbyen.
Åbent fredag den 12.06. og lørdag den 13.06. kl. 10–18.
Gratis adgang