RE-SILIENCE: Bæredygtig arkitektur – hvad er det?

I de kommende år vil fokus på bæredygtighed i byggeriet sætte præg på vores arkitektur. Med et klima i forandring og pres på biodiversitet og ressourcer, er både arkitekturens og arkitektens rolle ved at ændre sig. På denne samtalesalon sætter vi fokus på, hvad der definerer en bæredygtig arkitektonisk kvalitet.

Balancen i Ry af Vandkunsten. Foto: Astrid Maria Rasmussen

Tidspunkt:

07.12.2022 kl. 15.00 - 17.00

Sted:

Åbenrå 34 i København

Arrangeret af:

Arkitektforeningen og Danske Arkitektvirksomheder

Vil du vide mere? Kontakt:

Lena McNair

Medlemschef

+45 30 85 90 05

lm@arkitektforeningen.dk

Den traditionelle forståelse af arkitektonisk kvalitet trækker tråde tilbage til Vitruvius’ tre dyder – funktionalitet, holdbarhed og æstetik. Spørgsmålet er, om modellen kan rumme de aktuelle fordringer om bæredygtighed, eller om vi må redefinere, hvad god arkitektur er og hvilket ansvar arkitekter har.

Det stiller Danske Arkitektvirksomheder og Arkitektforeningen skarpt på i salonen RE-SILIENCE, hvor vi sammen bliver klogere på:

• Hvad er bæredygtig arkitektur – skal vi tale om en ny bæredygtig byggeskik?
• Hvad er arkitektens rolle i grøn omstilling af byggeriet?
• Hvilke konsekvenser har grøn omstilling for arkitektfagets selvforståelse?

Mød blandt andre:

Ida Lindberg, partner i Over Byen Arkitekter og næstformand i Arkitektforeningen, som ser arkitektens klassiske rolle som viderefører af kulturarv gå hånd i hånd med bæredygtighed: Det handler om at bevare og udvikle eksisterende bygninger.

Karina Søgaard, grundlægger af soloarkitektvirksomheden KSARK, som mener, at bæredygtig arkitektur bevæger sig med de problemer, vi i samfundet stiller skarpt på, og derfor ikke kan defineres én gang for alle.

Søren Nielsen, partner i Vandkunsten, Søren Nielsen, partner i Vandkunsten, som ser arkitekturen som det, der giver social og kulturel værdi til de nødvendigheder, der opstår i samfundet. Lige nu er det bekæmpelse af klimaforandringer og arkitektens særlige smøremiddel er æstetikken.

De tre arkitekter kommer med hvert deres korte oplæg som oplæg til den videre samtale, hvor også deltagerne også kan byde ind med spørgsmål og synspunkter. Debatten modereres af Peter Andreas Sattrup, Danske Arkitektvirksomheder.

RE-SILIENCE er en del af en serie af saloner, der har til formål at hjælpe Arkitektforeningens medlemmer til at blive klar til at arbejde med klimaaftryk og styrke bæredygtighed i byggeriet. Salonerne er særligt målrettet jer, der arbejder i mindre virksomheder eller organisationer, men alle er velkomne. Pladser gives efter først-til-mølle-princippet.

Tilmeld dig på knappen øverst til venstre. Arrangementet er gratis.

Tilmeldingsfrist: 6. december 2022. 

Vil du vide mere? Kontakt:

Lena McNair

Medlemschef

+45 30 85 90 05

lm@arkitektforeningen.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +